134 / 220
Bibliotekerne på Nørrebro
Kommunens folkebibliotek nr.
5
,
1902
. Tv. bibliotekaren med den store lånerprotokol,
th. læsesalen i gaslampens skær.
opsyn med det hele, men iøvrigt ikke gjorde indtryk af at bemærke
min ankomst. Rundt om ved bordene sad mænd og læste, de fleste
avis, enkelte med en bog. De fleste så mere eller mindre lurvede ud,
jeg fik det indtryk, at de mere sad her for varmens skyld. Ja, at én i
min nærhed havde blundet lidt og nu tog et fast greb om avisen ved
mit komme«. Herdal skildrer videre sin usikkerhed og skuffelse: »Jeg
havde ventet mig noget mere lyst og venligt, og vel også en anden slags
mennesker ved bordene, bøjet over bøgerne«. Siden besøger han udlå
net i Griffenfeldsgade, som han får et mere fortroligt forhold til.
Den gamle læsestue i Griffenfeldsgade blev inddraget i udlånsafde
lingen, og her forsøgte man for første gang at opstille bøgerne på
»åbne hylder«. Pladsforholdene var vel stadig ikke de bedste, men
man mente, det kunne være et middel til at standse det faldende ud
lån. Harald Herdal skildrer udlånet som lidt trangt og sparsomt be
lyst, men alligevel med en vis hyggelig stemning: »Her var let adgang
til bøgerne efter »de åbne hylders princip«. Man kunne vælge og
vrage, finde de bøger, man hade lyst til (hvis de ikke var udlånte), og
hvis man vidste, hvad man ville læse. Det var jo det vanskelige. Læse
lysten var jeg, men i virkeligheden vidste jeg ikke stort om, hvad der
var gode bøger, de rigtige bøger, dem man skulle læse. Bøgerne var
der, eller, hørte jeg én sige til en anden, man kunne bestille dem, hvis
biblioteket ikke hade dem. Det var en rar oplysning«.
Biblioteket i Griffenfeldsgade havde den største bogbestand af
samtlige: i 19 11 på 11.406 bind, så bøgerne måtte stå i dobbeltrække
på hylderne. Da man 19 11 forsøgsvis tillod lånerne at låne to bøger ad
131