135 / 220
gangen, hvoraf den ene skulle være en fagbog, blev følgen, at udlånet
af faglitteratur steg til 23 % af det samlede udlån. Men, som der videre
står i beretningen: »I og for sig er vel tobogsudlånet ingen borgen for,
at den hjemlånte faglitterære bog virkelig læses, men heller ikke alle
romaner og underholdningsbøger bliver læst af alle lånere, der tager
dem hjem«.
I 1912 indrettedes i den gamle bibliotekarlejlighed Bibliotekernes
Hovedkontor. Det skete under yderst beskedne forhold, idet det kun
bestod af tre bogmagasiner, et kontor og et lille reparationsværksted.
Virksomheden voksede dog hurtigt, og allerede i 1914 flyttede det til
mere anvendelige lokaler, hvorved udlånet i Griffenfeldsgade fik en
tiltrængt udvidelse.
Også personaleforholdene ændredes i disse år. Fhv. assisterende
afdelingsbibliotekar Thora Jørgensen fortæller, at da hun begyndte
som elev i Griffenfeldsgade 1916, var lønnen det første år 30 kr. mdl.
og steg det næste år til 40 kr. Arbejdstiden var kl. 1 1 - 1 4 og kl. 16-20.
Personalet var ikke stort, så arbejdet lå mest i ekspeditionen undtagen
onsdag, hvor man reviderede bøgerne på hylderne og udførte kontor
arbejde. Når der blev lukket kl. 14, gik man hjem til frokost og måtte
så være tilbage i god tid for at lukke op præcis kl. 16.
Der havde hidtil været begrænset plads for børn på bibliotekernes
læsestuer, og da man indså, at behovet var stort, oprettedes to børne-
Undervisning af skolebørn i børnelæsestuen i Griffenfeldsgade.
132