Bibliotekerne på Nørrebro
læsestuer, hvoraf den ene blev placeret i Griffenfeldsgade. I årsberet
ningen beskrives læsestuerne således: »Lokalerne består hvert sted af
en lys og rummelig læsesal med 70-80 siddepladser, garderobe og
vaskerum. Reoler, borde og stole er afpassede i størrelse efter børnenes
krav«. Om bogbestanden hedder det, at »Den omfatter billedbøger
med tekst, eventyr, sagn og sagaer, alle velkendte børneforfatteres
skrifter, lettere skønlitteratur, historisk og geografisk læsning, bøger
om dyr og planter og om alle slags nyttige og fornøjelige sysler, samt
børneblade. Også en lille samling håndbøger, et konversationsleksi
kon, nogle ordbøger og kort forefindes til brug for de største børn ved
lektielæsning og stilskrivning«. Og videre: »Assistenterne, som hjæl
per børnene tilrette med alt, skal påse, at enhver af dem har rene hæn
der, at der lægges papiromslag om bøgerne, at bladene vendes forsig
tigt og rigtigt, at ingen bruger mere end tre bøger ved hvert besøg, at
alt foregår stilfærdigt og sømmeligt«. Åbningstiden var fra kl. 16 til
19.30, og straks fra begyndelsen var tilstrømningen meget stor.
I 1927 blev det muligt for biblioteksvæsenet at leje 2. sal i Griffen
feldsgade, således at der kunne indrettes læsesal her, og læsesalen ved
arbejdsanvisningen i Guldbergsgade kunne nedlægges. Den nye læse
sal indrettedes i to afdelinger - i hver sit lokale - bestående af avislæse
sal og boglæsesal. Biblioteket bestod nu af tre etager: 1. sal: udlån, 2.
sal: læsesal og 3. sal: børnelæsestue.
Som noget særligt udvikledes samarbejdet med skolerne i disse år.
Det skete bl.a. ved klassebesøg på bibliotekerne på Nørrebro, hvor
eleverne i indtil 4 timer orienteredes om bibliotekernes indretning,
bøgernes opstilling og brug af kartoteker og håndbøger. I 1930 opret
tedes to klassesætsamlinger, som indeholdt ca.
20
sæt bøger til under
visningsbrug. Den ene af disse samlinger blev opstillet ved børnelæse-
stuen i Griffenfeldsgade. Disse klassesæt udlåntes til interesserede
skoler i 1-3 måneder ad gangen.
I besættelsestidens første år steg udlånet eksplosivt, på Nørrebro i
det første år fra 297.029 bind i 1939-40 til 365.367 bind i 1940-41.
Det store udlån kulminerede i midten af krigsårene og faldt derefter til
et mere naturligt leje. I årsberetningen 1944-45 står der: »Der er sik
kert flere årsager til nedgangen. Blandt andre kan nævnes, at mange
husmodre sikkert i større udstrækning end nogensinde har været opta
get af at vedligeholde familiens tøj«. I krigsårene, hvor alt byggeri var
133