125 / 220
Da det nye bibliotek i Amagercentret var færdigt i 1974, blev
musikafdelingen og høretelefonerne på børnebiblioteket på Christi
anshavn overført til dette større bibliotek. Endelig blev der i januar
1976 sat en glasvæg op mellem børnebiblioteket og voksenafdelingen -
støjtæt oven i købet. Et-rumsbibliotekstanken duede ikke rigtigt i et
kvarter, hvor mange børn/unge opholdt sig på biblioteket, og selv om
»ungdomsopholdsproblemet« for en stor del var løst, kom der stadig
mange børn/unge medbringende et støjniveau, der var ganske natur
ligt for dem, men generende for den ældre generation. Det havde i
sandhed været en hård tørn for personalet, mens det stod på, især for
børnebibliotekarerne, men også voksenbibliotekarerne led under uro
lighederne, der var ødelæggende for det daglige arbejde og forholdet
til de voksne lånere. Til gengæld lærte børne- og voksenbibliotekarer
og kontorpersonale i disse år at arbejde nøje sammen ved løsning af så
vel interne som udefra kommende problemer, og dette samarbejde er
fortsat op gennem årene.
Dannelsen af fristaden Christiania kom i høj grad til at præge det
lokale miljø på godt og ondt og dermed naturligvis også biblioteket. I
marts 1976 satte biblioteket plakater op i Christiania med appel om
tilbagelevering af lånte bøger. En lille »delegation«, bestående af
overbibliotekaren på hovedbiblioteket og afdelingsbibliotekaren på
Christianshavns bibliotek samt 2 assistenter foretog en lille udflugt til
fristaden Christiania i disse første år for at etablere en ordning vedrø
rende indsamling af lånte bøger. Christianias postbud »Info-Inger«
var svær at træffe, men det lykkedes da endelig at møde hende på
trappen ind til det daværende posthus i fristaden i en sværm af sorte
hunde. Omringet af nysgerrige hundesnuder og logrende haler på
trappeopgangen, fremlagde biblioteksfolkene deres mission. »Info-
Inger« kunne dog i et råb henover hundeflokken berolige med, at hun
da ofte foretog indsamlingskampagner af bøger i husene og bagefter
afleverede dem på biblioteket.
I januar 1975 måtte biblioteket for første gang - og det blev ikke
den sidste - tilkalde Falck, da en narkoman, der havde »fixet« på pub
likumstoilettet, faldt bevidstløs om. Dette blev indledningen til et nyt
problem, der efterhånden kom til at overskygge »spritten«, og også
medførte indbrud i biblioteket og tyverier af de få likvide midler, der
var at hente her. Mens de berusede fortrinsvis var ældre alkoholikere
1 2 2