153 / 220
Trods den gode placering i det tætbebyggede kvarter og den store
benyttelsesgrad blev Sundbyøster som besparelsesforanstaltning luk
ket med udgangen af 1976 med den begrundelse, at afstanden til det
nyindrettede bibliotek i Amagercentret kun var 800 m. Som erstatning
etableredes i kvarteret et bogbus-stoppested med udlån to gange
ugentlig, og i pensionistboligerne »Sundparken« blev indrettet et
bibliotekslokale. Selv om udlånstallene for de nærmeste biblioteker i
Amagercentret og på Sundbyvester Plads i den følgende tid udtrykte
en vis stigning, konstateredes det, at ca. halvdelen af Sundbyøsters ud
lån måtte anses for tabt - mest markant for børnenes vedkommende.
Røde Mellemvej bibliotek
Den 15. september 1971 åbnede biblioteket på Røde Mellemvej som
det nittende distriktsbibliotek og den tredie filial i Sundby-området.
Det er bygget i direkte tilknytning til Dyvekeskolen, og de 626 m2store
lokaler er i ét plan rektangulært placeret omkring en beplantet atrium
gård.
Beliggenheden ved Dyvekeskolen resulterede i et nært samarbejde
mellem skole og bibliotek, idet en del af skolebiblioteksfunktionen er
foregået i distriktsbiblioteket, fordi Dyvekeskolens kapacitet ikke var
fuldt udbygget, og skolebiblioteket ikke rådede over de nødvendige
ressourcer. Samarbejdet eksisterer stadig, men vil ophøre, når skole
biblioteket er udbygget.
Røde Mellemvej er desuden det første »kartoteksløse« bibliotek i
København. Ved indretningen besluttede man at undlade at fremstille
kort til det traditionelle alfabetiske kortkatalog for publikum og nøjes
med den systematiske hyldeliste og forskellige kataloger i bogform, da
en omlægning af registreringen af hele Københavns biblioteksvæsens
bogbestand ved hjælp af en edb-fremstillet katalog i bogform var nært
forestående. Arbejdsmæssigt var det en lettelse for kontorpersonalet,
men det krævede nogen tilvænning for lånerne og bibliotekarerne.
Biblioteket ligger i udkanten af Urbanplanen og skal således betjene
denne store bebyggelse samt det område, der er begrænset af Røde
Mellemvej, Peder Lykkes Vej, Englandsvej og Vejlands Allé. Bibliote
ket har kun få ældre lånere; det benyttes først og fremmest af stude
150