152 / 220
Bibliotekerne i Sundbyerne
fandtes kun i forbindelse med rengøringspersonalets udslagsvask i for
rummet til det toilet, der var fælles for lånere og personale. Først i
1978, da der blev mulighed for at udvide lejemålet med en etværelses
nabolejlighed, fik personalet rimelige arbejdsvilkår. En kraftig vækst
af bogbestanden og en deraf følgende forøgelse af reolkapaciteten har
gjort pladsen trang også i udlånslokalerne i de forløbne 30 år, således
at hele biblioteket nu har behov for udvidelse.
Sundbyvesters lånerklientel er ret varieret. Nogle bor i det oprinde
lige villaområde og andre i de store beboelsesejendomme, der er byg
get de senere år. Børnebiblioteket betjener mange børneinstitutioner
og dagplejemødre samt beboerne fra behandlingscentret »Sundby
vang«, og biblioteket har det procentvis største antal tilmeldte Biblio
teket-kommer lånere i Sundbyområdet. Sundbyvester Plads er et
stærkt befærdet trafikknudepunkt på grænsen mellem København og
Tårnby kommune, og biblioteket har derfor en del udenbys lånere.
Sundbyvesters udlån og aktivitet er vokset støt gennem årene, og dette
bibliotek er i dag den største af de såkaldte mellemstore filialer.
Sundbyøster bibliotek
I august 1962 blev udlånsfilialen Sundbyøster åbnet for publikum.
Den var indrettet i en selvstændig lav fløj af det nyopførte sociale
boligbyggeri »Wittenberghus«. Bruttoarealet var 517 m2, lokalerne
var store, lyse og indbydende - og tilstrømningen var så stor, at man
efter kort tids forløb måtte udvide åbningstid og personale.
Da den overvejende del af beboerne i det nye boligkompleks kom
fra de sanerede områder i den indre by, mange af dem var børnerige
familier, og da børneinstitutionerne endnu ikke var udbyggede, blev
biblioteket besøgt af usædvanligt mange børn. Studerende fra flere
nyoprettede kollegier fandt også vej hertil, og ikke mindst beboerne i
folkepensionistboligerne »Sundparken« var glade for det nye biblio
teks nære beliggenhed. Specielt i bibliotekets første år var de mange
børn ikke blot en fornøjelse, men ofte også et problem. Biblioteket
blev »værested« i højere grad end det havde kapacitet til, og vold
somme scener var en daglig foreteelse. Man måtte derfor styrke perso
nalet med en medarbejder, som udelukkende havde roens oprettelse
som arbejdsområde. Hermed skabtes begrebet »uromedhjælper«.
149