etage og indrettede her et provisorisk udlånslokale omgivet af flytte
kasser med nedpakkede læsesalsbøger.
Det nye bibliotek i Ølandsgade åbnedes for publikum 1. august
1936 og fik et areal på ca. 400 m2. Lånerne kom fra gaden ind i en for
hal med garderobe, her var fast garderobevagt, da der var afleverings
pligt for al bagage. Fra forhallen førte en glassvingdør ind til læse
salen, der var opdelt i to sektioner: en til avis- og tidsskriftslæsere og
en til håndbogsbenyttere. En lignende svingdør dannede indgang til
udlånsafdelingen; indenfor var bygget en skranke på hver side af
indgangsdøren til aflevering og til udstempling. Reolerne var dels pla
ceret langs væggen og dels midt på gulvet i lokalets længderetning.
Kontoret lå imellem de to afdelinger og havde fået tildelt et meget
pauvert areal i forhold til udlån og læsesal, de havde karakteristisk for
den tid omtrent lige store flademål. Ud over at fungere som arbejds
rum var kontoret også forbindelsesgang mellem de to publikumsafde
linger, og en trappe førte ned til underetagen med bogmagasin, spise
køkken og personalegarderobe. Bemærkelsesværdigt var, at de ansatte
havde hver sit garderobeskab, og der var to toiletter.
Som i alle nyoprettede biblioteker viste udlånstallene en kraftig
opgang, under
2
. verdenskrig blev stigningen endnu mere markant, -
af de københavnske kredsbiblioteker havde Sundby i krigsårene den
største benyttelse. Lånerklientellet blev også mere nuanceret. Under
den lange arbejdsløshedsperiode i 1930erne var de fleste lånere at
finde blandt de ledige, og hvad biblioteket betød for dem, fremgår
bl. a. af daværende statsminister Anker Jørgensens tale ved Danmarks
Biblioteksforenings årsmøde 1972: »Når jeg ser på mit forhold til
bibliotekerne, så går mine tanker først og fremmest tilbage til en ar
bejdsløshedsperiode, som jeg var ude for i 1940. Som 18-årig i 1940
som arbejdsløs var ens vilkår jo dem, at man måtte stille op i køen de
steder, man kunne overkomme at stille op i om morgenen og håbe, at
man var en af dem, der ville få en, to dages eller måske en uges ar
bejde. Når man havde det overstået om morgenen, så var det, man
kunne gå forbi eller rettere ind i Ølandsgades bibliotek på Amager.
Og det var i høj grad med til at give mange oplevelser. Jeg tror ikke,
jeg overdriver, fordi jeg nu er kommet i denne forsamling og siger:
Bøgerne er indgangen til alt«. Under krigen kom lånerne fra alle be
folkningslag og ofte langvejs fra. Når biblioteket måtte indskrænke
144