Bogbussen
»På biblioteksvæsenets budget for 1972/73 er på bilag 2 1 A 6, kørsel,
fra bilag 27 overført 437.000 kr. til anskaffelse og drift af en bogbus til
betjening af biblioteksmæssigt underforsynede områder. Bogbussen
forventes leveret i juli/aug. 72«. Således lød skrivelse fra Københavns
magistrat til stadsbibliotekaren 2. maj 1972. Den 1 1 . december star
tede Københavns kommunes bibliotekers bogbus efter at være blevet
præsenteret på Kultorvet ved en lille fest.
Man kunne synes, at i en by som København med det ret udbyggede
biblioteksvæsen var en bogbus overflødig. Alligevel var man enige
om, at der mange steder i storbyen boede mennesker, der havde alt for
langt til et bibliotek. I mange år havde man været klar over det og
forsøgt at få oprettet filialer, men ofte uden resultat. F.eks. trængte
området ved Emdrup sø meget til et bibliotek og havde gjort det i
mange år - og det viste sig da også, da bussen fik et stoppested på dette
sted, at det blev det mest besøgte af stoppestederne. Man ville altså
bruge bussen til at rette op på det forsømte - og endvidere betjene nye
kvarterer.
Den indkøbte bus bestod af sættevogn plus forvogn. Sættevognen af
mærket Duplico, en type, som brugtes til lazaret under krigen. For
vognen - en Bedford - har desværre altid haft for få kræfter til det
store læs. En del af bussens hverdag er de mange lukkedage som følge
af tekniske vanskeligheder, specielt med forvognen. Sættevognen
egner sig godt for en storby, idet siderne kan trækkes ud, og selve ud
lånet præsenterer sig da som et ganske godt lokale ved almindelig
udlånsaktivitet. Bussen er 13 m lang, 3,55 m høj og 2,5 m bred. Når
siderne er ekspanderet, bliver bredden 4,35 m.
Der er altid en egen stemning ved at oprette en ny filial - og dette
arbejde med bussen skaffede os mange problemer, som var lidt speci
elle. Men personalet var besat af pionerånd og arbejdede på livet løs.
Vicestadsbibliotekar Leif Thorsen foretog alle de indledende forhand
linger med vejdirektorat og politi, og sammen beså vi de forskellige
187