101 / 153
101
anden, med et Dampskib afsendt Ekspedition, skulde landsættes
omtrent paa 70° Br. Dennes Opgave skulde det være at undersøge
den hidtil ukendte Kyststrækning fra dette Punkt imod Syd til 66 °,
Grænsen for Konebaads-Ekspeditionens Virksomhed. Det lykkedes
paa Budgettet 1882—83 at faa bevilget Midlerne til den første af
disse Ekspeditioner, som det overdroges mig at lede. — Da jeg
ved et Uheld paa Ekspeditionen 1881 havde faaet en Knæskade,
der endnu ikke i Begyndelsen af 1882 var fuldstændig helbredet,
kunde jeg ikke begynde Konebaads-Ekspeditionen førend 1883, og
var derfor 1882 tilsøs med Øvelsesskibet for Underofficerselever,
Briggen »Ørnen«.
Mine europæiske Ledsagere paa Konebaads-Ekspeditionen var:
Premierløjtnant i Marinen T. V. Garde, Nordmanden, cand. min. H.
Knutsen, cand. phil. P. Eberlin og, som Tolke, Brødrene Hendrik
og Johan Petersen. Vi afrejste fra København den 3. Maj 1883 og
ankom den 18. Juli til Nanortalik, der skulde være vort Støtte
punkt paa Vestkysten. Den 23. Juli afrejste vi derfra og anlagde
ved Kasingortok, Syd for Iluilek paa 603A° Br., et stort Depot.
Den »ældste« af de her i Nærheden boende Østlændinge, den brave,
flinke Navfalik lovede at tilse Depotet og næste Aar at rejse med
os Nord paa til Tingmiarmiut, og holdt sine Løfter. Resten af Som
meren undersøgtes de sydligere store Fjorde og vi kom 16. Sep
tember tilbage til Nanortalik, hvor vi straks gik i Gang med alle
de Undersøgelser, der skulde foretages under Overvintringen.
Den 5. Maj 1884 afrejste Ekspeditionen fra Nanortalik. Besæt
ningen bestod af 1 Styrer og 5 Roersker paa hver af de 4 Baade,
og 7 Kajakmænd, ialt 31 Mennesker foruden Ekspeditionens 6 eu
ropæiske Deltagere. Kateket Johannes Hansen (Hansérak), vore
Tolkes Moders Broder, var Formand for Grønlænderne og Styrer
paa den Baad, jeg var i. Han var gift og havde mange Børn, men
ikke destomindre forlod han sit Hjem i iVs Aar for at gaa med
Ekspeditionen til Østkysten for at tale om Kristendom for Hed
ningerne. Han var en Mand med utrolig Ihærdighed og ubøjeligt
Mod, intet Arbejde syntes ham uoverkommeligt, og ved sit gode
Eksempel paavirkede han den øvrige Besætning. Han var en dygtig
og snarraadig Haandværker.
Den første Del af Rejsen gik meget langsomt paa Grund af
den sammenpakkede Storis i de sydlige Sunde. Det varede en hel