103 / 153
103
tember besteg vi en høj Fjeldtop paa Østsiden af Sermiligak-Fjord.
Her blev bygget en Varde, hvori indlagdes Beretning om, at Lan
det var taget i Besiddelse i Kongen af Danmark’s Navn og kaldtes:
»Kong Christian den Niendes Land«. Ingen Storis saas til Søs.
Angmagsalikerne bekræftede senere, at der om Efteraaret aldrig
fandtes Storis ud for deres Land. — Vi besøgte paa Rejsen saa
godt som alle beboede Steder i Angmagsalik-Egnen og blev over
alt modtagne med udsøgt Gæstfrihed. Overalt var der stor Rigdom
paa Spækposer og Sæler, der dels tørrede, dels frosne var henlagt
i Vinterforraad. Vi indhandlede meget, og hvad vi ikke kunde føre
med os, bragte Folkene os senere i vort Vinterkvarter. Vi kom til
bage til Tasiusarsik den 30. September og kort Tid efter flyttede
vi ind i vort Vinterhus. — Vore Arbejder i Vinterkvarteret kom
snart i Gang takket være Hansérak, der var ligesaa flink til alt
Haandværk som til at bakse med Isskodserne for at bane Vej for
Baaden.
Intet Sted paa hele den berejste Kyst fandtes ikke-eskimoiske
Ruiner, men kun en stor Mængde gamle Eskimohuse. Naar vi
vendte Talen hen paa Nordboerne, forstod Østlændingene ikke, at
Fremmede nogensinde skulde have havt Ophold der i Landet, og
de kendte ikke noget til Levninger af Huse, som ikke var byggede
af Eskimoer. Graah’s Varde var den eneste ikke-eskimoiske Sten
sætning. De kendte heller ikke noget Sagn om tidligere Kampe
med Kavdlunakerne. Spørgsmaalet om Østerbygdens Beliggenhed
maatte dermed være afgjort.
Da vi her ved Angmagsalik traf sammen med en Eskimo
stamme, som aldrig tidligere havde været i Forbindelse med den
civiliserede Verden, blev det nu vor Opgave under Overvintringen
deroppe, at gøre os bekendt med dette primitive Folks ejendomme
lige, i flere Retninger højt udviklede Kultur.
Omtrent 20 Minutters Gang fra vort Hus laa et Østlændinghus,
som vi stadig stod i Forbindelse med. Husets »ældste« var den
brave og tjenstvillige Kutuluk. Selv om Vejret var nok saa daar-
ligt, kom Folkene over til os i vort Hus. Mange Folk kom ogsaa
paa Besøg hos os fra de øvrige Bopladser, især naar Fangsten var
slet, og Føret over Land godt. Saavel herved som ved vore Besøg
i Østlændingenes Huse, hvor vi saae det daglige Liv, og blev Vidne
til Angekokkunster, Trommedandse m. m., fik vi god Lejlighed til