Previous Page  113 / 153 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 113 / 153 Next Page
Page Background

113

Jeg, N

iels

T

homasius

N

eergaard

, er født i Ugilt pr. Hjørring

d. 27. Juni 1854 som Søn af Sognepræst Peter Neergaard og Hustru

Julie, f. Eibe. Da min Fader paa Grund af Svagelighed tog sin

Afsked i 1862, flyttede Familien til København, og her blev jeg

i 1872 Student fra Borgerdydskolen paa Kristianshavn og tog F i­

losofikum Aaret efter. I min første Studentertid studerede jeg Teo­

logi, gik derefter over til et frit Studium af orientalsk Sprog og

Religionshistorie, vejledet for Sprogstudiets Vedkommende af Pro­

fessorerne Mehren og Westergaard. Derefter gik jeg over til det

historiske Studium og tog i 1879 Magisterkonferens i Historie med

den jødiske Historie fra Makkabæerne til Hadrian som Hovedfag.

Under et Studieophold i Berlin blev jeg, der allerede i min Stu­

dentertid havde været stærkt politisk interesseret, under Indtrykket

af den store Tolddebat i Foraaret 1879, der betegnede en afgø­

rende Vending i det tyske Riges Handelspolitik, grebet af varm

Interesse for nationaløkonomiske, særlig toldpolitiske Spørgsmaal,

og efter at jeg havde aftjent min Værnepligt ved Garden tog jeg i

Sommeren 1881 statsvidenskabelig Eksamen med første Karakter.

Paa en Studierejse til Frankrig og England, der varede fra Juli

1881 til Maj 1882, søgte jeg at sætte mig ind i disse Landes po­

litiske Forhold, men dyrkede iøvrigt væsentlig told- og social­

politiske Spørgsmaal. Efter min Hjemkomst blev jeg 1882 Assi­

stent i Statsanstalten for Livsforsikring og stiftede i 1884 Tids­

skriftet »Tilskueren«. I dette Tidsskrift og andetsteds skrev jeg en

Række historiske, nationaløkonomiske og politiske Artikler. Jeg

fratraadte efter eget Ønske min Stilling i »Statsanstalten« fra 1.

Januar 1885 og blev ved Folketingsvalget i Januar 1887 opstillet

som Venstres Kandidat i Nakskovkredsen og valgt. I 1890 tabtes

Kredsen for Venstre, og jeg var da i ca. to Aar udenfor Rigsdagen.

I 1892 valgtes jeg, der ved Venstres Deling havde sluttet mig til

»det forhandlende Venstre«, som dette Partis Kandidat i Hørning-,

senere Hornsletkredsen, genvalgtes 1895, men ombyttede 1898 denne

Kreds med Ebeltoftkredsen, som jeg siden uafbrudt har repræsen­

teret i Folketinget. I Aarene 1892—1897 var jeg politisk Redaktør

af »Aarhus Amtstidende«, men opgav sidstnævnte Aar denne Stil­

ling for at deltage i Stiftelsen af »Nordisk Livsforsikringsselskab

8

N. NEERGAARD.