Previous Page  139 / 153 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 139 / 153 Next Page
Page Background

139

delte mig og som jeg siden næsten uafbrudt har nydt ved Siden

af min Embedsgage.

I mine Sommerferier foretog jeg Undersøgelsesrejser, saavel til

Fiskevandene inde i Landet, som langs Kysterne og ude til Søs.

Af stor Betydning for denne Side af min Virksomhed blev Opret­

telsen af de internationale Fiskeri- og Havundersøgelser og Dan­

marks Deltagelse i disse, idet jeg nemlig af den danske Bestyrelses-

Kommission blev inviteret til at opholde mig som Gæst ombord i

det af denne i 1903 til de islandske Farvande udsendte Under­

søgelsesskib, Trawldamperen »Thor«. Her fik jeg rigelig Lejlighed

til tre Somre (1903— 1905) i Træk at gøre mig bekendt med og

deltage i Arbejdet ombord, hvilket for Fiskebiologiens Vedkom­

mende lededes af den unge Naturforsker, nuværende Direktør for

Carlsberg Laboratoriets fysiologiske Afdeling, Prof. Johs. Schmidt

og senere ombord i Undersøgelsesskibet »Dana« sammen med ham

og yngre danske Zoologer. Mit Forskningsarbejde og Samværet

med danske, norske og skotske Zoologer førte til et for mig meget

nyttigt og frugtbringende Samarbejde, og altid har jeg fundet den

største Beredvillighed hos disse, naar jeg i min isolerede Stilling

saa ofte har trængt til en Haandsrækning; af dem vil jeg, foruden

Prof. Schmidt, særlig nævne mine to gamle Venner og Studiekam­

merater Prof. Adolf S. Jensen og Direktør, Dr. A. C. Johansen samt

afdøde Inspector G. M. R. Levinsen og Professor Knut Dahl. —

Siden jeg blev fritaget for alt Undervisningsarbejde har jeg kunnet

udvide mine Undersøgelser til andre Aarstider end Sommeren.

Disse er dels blevet udførte som et Led i de internationale Fiskeri­

undersøgelser ombord i det gamle Havundersøgelsesskib »Thor«,

som gør Tjeneste som Fiskeriinspektionsfartøj for den islandske

Regering, dels ombord i en moderne stor islandsk Trawldamper,

hvor jeg har haft rig Lejlighed til at se det storstilede, moderne

islandske Torske- og Sildefiskeri paa nært Hold og tillige til at gøre

forskellige interessante biologiske Iagttagelser. — Mit Ophold om­

bord i de danske Undersøgelsesskibe har gjort Studierejser til Ud­

landet saa temmelig overflødige; derimod har jeg tre Gange besøgt

større Fiskeriudstillinger, henholdsvis i Bergen 1898, i København

1912 og i London 1922.

Foruden den ovenfor omtalte Virksomhed har jeg siden 1906

forestaaet det af islandsk Naturhistorisk Forening oprettede lille