138 / 153
138
jeg i mit første Studieaar var den eneste Islænder, som studerede
Naturhistorie, blev Følgen, at jeg snart kom i en nær Forbindelse
med mine danske Studiefæller og flere unge Medicinere, som sam
men med os forberedte sig til »Kantussen«, og jeg stiftede mange
Bekendtskaber, som udviklede sig til et Venskab, som har holdt
sig op igennem Aarene. Hos mine Lærere ved Universitetet, af
hvilke de allerfleste nu er døde, mødte jeg kun Velvilje og Imøde
kommenhed. Men til de lyseste Minder hører dog de ret mange
Udflugter med Kammerater, Studiefæller og Lærere, paa hvilke jeg
lærte at kende — og elske — Danmarks, fra Islands saa vidt for
skellige Natur. For mig blev dansk Landskab ikke et »Aasyn uden
Næse og Øjne«, som for min Navne, Digteren Bjarni Thorarensen,
men et »Smilende Land, flettet af sollyse Sunde, sømmet med
blomstrende Lunde«, som gamle Matthias Jochumsson saa træffende
beskrev det senere.
Efter endt Studietid tog jeg straks hjem til Reykjavik, hvor jeg
allerede i Vinteren 1894—95 fik Plads ved den lærde Skole, som
Adjunkt Thoroddsens Hjælpelærer, og i de næste fire Aar vikarierede
jeg for ham, indtil han fik sin Afsked fra Skolen og jeg hans
Plads som konstitueret og i April 1900 som fast ansat Adjunkt.
Dette Embede beklædte jeg saa i 24 Aar, de 5 sidste som Over
lærer, indtil jeg, paa min Ansøgning derom, i 1923, fra 1. Okt.,
blev af Althinget løst fra min Embedsgærning, for helt og holdent
at kunne give mig af med naturhistoriske, specielt fiskebiologiske
Undersøgelser og Studier, og blive Regeringens videnskabelige Kon
sulent i Fiskerianliggender. — Ved Universitetet havde jeg nemlig
valgt nordiske Fiske som Speciale i den Hensigt muligvis at kunne
skabe mig en Stilling paa Island som Fiskebiolog, da jo dengang
denne Gren af Naturhistorien var begyndt, ikke mindst i Danmark
og Norge, at træde i Forgrunden som en Videnskab af uberegnelig
praktisk Betydning. Og for Island, hvor Fiskeriet allerede dengang
var en af de vigtigste Ernæringskilder, mente jeg, at denne Viden
skab vilde blive af stor Betydning. Men da der foreløbig ingen
Udsigt var til, at jeg kunde faa de nødvendige Midler til udeluk
kende at give mig af med Fiskebiologi, maatte jeg ty til Lærer
virksomheden som Hovedbeskæftigelse og Biologien som Bibeskæf
tigelse, til hvilken jeg især benyttede de lange Sommerferier og
en beskeden Pengeunderstøttelse, som Althinget allerede i 1895 til