133 / 153
133
af timelønnet Skolearbejde og vekslende, lavt lønnede Smaastillinger
ved Bot. Museum, Botanisk Have og Botanisk Laboratorium, saa
at der kun blev lidt af Tid og Kræfter tilovers til videnskabeligt
Arbejde; en væsentlig Hjælp og Opmuntring gaves mig dog gen
nem forskellige Understøttelser dels Legater, dels fra Staten og fra
Carlsbergfondet, hvorved jeg i 1905—06 blev i Stand til at fore
tage en Studierejse til Vestindien og i 1909—10 til Middelhavs
landene. Gennem mange Aar bestod mit Pligtarbejde væsentlig i at
være Plantebestemmer ved Botanisk Have og at være Lærer i Bo
tanik ved Statens Lærerhøjskoles saavel Helaarskursus som Sommer
feriekursus; dette sidste saavel som Stillingen som Assistent ved
Botanisk Have gjorde det nødvendigt, at jeg det meste af Som
meren maatte opholde mig i København og saaledes kun i ringe
Grad fik Lejlighed til Studier i Naturen; dette bevægede mig til i
1898—99 at bygge mig et Hus, »Blide« ved Jonstrup Vang, hvor
jeg — med enkelte Afbrydelser — boede hele Aaret, indtil jeg i
1911, ved Professor Warmings Fratræden, blev udnævnt til Pro
fessor i Botanik og Direktør for den botaniske Have. Hensigten
med at tage Bopæl paa Landet i Københavns Nærhed var at faa
Lejlighed til at benytte Fristunder til Studier i Naturen, der altid
har ligget mig mest paa Hjærte; og de Opgaver, disse Aar stillede
for mig, gjorde det særligt nødvendigt for mig at have let Adgang
til Naturomraader.
Da jeg i 1899 havde afsluttet Udgivelsen af det første Bind (En
kimbladede) af »De danske Blomsterplanters Naturhistorie« og be
gyndte at tænke paa Fortsættelsen, Behandlingen af de Tokim
bladede, blev det mig snart klart, at jeg her maatte gaa frem paa
en noget anden Maade, hvis der skulde være noget Haab om at
faa hele Arbejdet tilendebragt indenfor et nogenlunde overskueligt
Tidsrum. Navnlig gjaldt det om at finde en praktisk Maade for
Fremstillingen af de Tokimbladedes Vegetationsorganers saa over
ordentlig rigt varierede Forhold med Hensyn til Skudbygning og
Forgrening og disse Bygningsejendommeligheders Betydning for
Plantens Liv, især Forholdet under Overvintringen. Paa Basis af
det store og rige Materiale, der var skaffet tilveje af det 19de Aar-
hundredes Morfologer — Irmisch, A. Braun, Wydler, Warming,
Areschoug o. m. a. — i Forbindelse med de Undersøgelser, jeg selv
havde foretaget, arbejdede jeg længe paa at opnaa en praktisk