Previous Page  130 / 153 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 130 / 153 Next Page
Page Background

130

og Hustru Ane P., f. Villadsen. Gik i Landsbyskole fra mit 7. til

14. Aar, hver Dag i Vinterhalvaaret og to Gange om Ugen i Sommer-

halvaaret. Havde en udmærket Lærer, Peder Jensen, der vakte min

Interesse for Botanik, men især for Regning og Matematik, hvis

Begyndelsesgrunde jeg søgte at sætte mig ind i ved Hjælp af Poul

la Cours: »Historiske Matematik«, som han laante mig. De lange

Sommerdage med Kreaturpasning paa »Heden« gav rig Lejlighed

til saadanne Studier. Men tekniske Spørgsmaal fangede mere og

mere min Interesse, særlig Vands Bevægelse og Udnyttelsen heraf

til Drift af Vandhjul og til Engvanding optog mig stærkt. Da jeg

saa i Sommeren 1888 af den lokale Avis erfarede, at Frankrigs

Præsident Sadi Carnot var P o ly tekn iker, hvilket efter min Opfat­

telse maatte betyde, at han var M angetekn iker ligesom en Poly­

gon er en Mangekant — saa var der ikke mindste Tvivl om, at jeg

ogsaa vilde være Po ly tekn iker. Men der var nogle Vanskeligheder

at overvinde: Mine Forældre havde ikke Raad til at lade mig studere,

og de saa ogsaa helst, at jeg, naar Tidens Fylde kom, overtog

Gaarden.

Dog, disse Vanskeligheder var kun smaa i Betragtning af det

udmærkede Kort, jeg mente at have paa Haanden. Jeg havde nemlig

hittet paa en — i egen Indbildning — udmærket Evighedsmaskine.

Der var lidt Vanskelighed med at faa den tegnet — jeg kendte

hverken Vidskelæder eller Tusch, kun Blyant og Blæk — men det

gik. Mesterværket sendtes til Kongen, der lod det gaa videre til

Indenrigsministeriet, der atter spurgte den polytekniske Læreanstalt,

hvis Direktør, Professor Julius Thomsen, anmodede Docenten i Ma­

skinisere S. C. Borch om en Udtalelse. Denne var ikke særlig vel­

villig overfor Evighedsmaskinen, men ret elskværdig overfor dens

Konstruktør. Professor Julius Thomsen fattede Interesse for mig,

og efter at jeg havde sendt ham Udkast til en Regnemaskine, til­

bød han (1890) at lægge Forholdene saaledes til Rette for mig, at

jeg uden økonomiske Vanskeligheder kunde gennemføre et Studium

ved Polyteknisk Læreanstalt. Pengene skaffede han dels fra den

kongelige Civilliste dels af Kommunitetsmidler.

Professor Julius Thomsen var paa det Tidspunkt som Direktør

for Polyteknisk Læreanstalt optaget af Bygningen at den ny Lære­

anstalt ved Sølvtorvet, han var optaget af store og banebrydende

videnskabelige Arbejder, han var et meget aktivt Medlem af Borger