Previous Page  131 / 153 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 131 / 153 Next Page
Page Background

131

repræsentationen og Direktør for et betydeligt, industrielt Fore­

tagende, men han havde dog Tid til personlig at skrive lange Breve

til en ham ubekendt Bondedreng — han glemte end ikke at ønske

denne til Lykke til Fødselsdagen — og han sørgede for, at han

kom til at bo i et godt Hjem hos før nævnte Docent Borch.

I dette Hjem fandt jeg min Hustru og gennem hende kom jeg

efter endt Ingeniøreksamen 1897 i Forbindelse med Valdemar

Poulsen. Samarbejdet med denne gav mig Interesse for Fysik, og

siden da har jeg delt min Tid nogenlunde ligelig mellem Fysik og

Elektroteknik. Den første havde nok taget Overhaand, hvis ikke

G. A. Hagemann i 1909 havde tilbudt mig en Lærerstilling i Svag­

strømselektroteknik ved Polyteknisk Læreanstalt, i hvilket Fag jeg

blev Docent 1909 og Professor 1912.

Af videnskabelige Arbejder kan nævnes en Undersøgelse over

Vædskers Overfladespænding ved Hjælp af Rayleighs Metode. (Til­

kendt Vid. Selskabs Guldmedaille 1907) og fra 1909 en Række Af­

handlinger fra Svagstrømteknikens Omraade samt 1916— 17 en

Undersøgelse over Poulsen-Buens Virkemaade. I 1927 publicerede

jeg en Bog om Radiobølgers Udbredelsesforhold og siden 1919 har

jeg skrevet en Række Afhandlinger om de elektriske Udladningers

Natur og om Radiobølgens Udbredelse.

Har siden 1922 været Direktør for Polyteknisk Læreanstalt.

CHR ISTEN RAUNK IÆR .

C

hristen

R

aunkiær

er født den 29. Marts 1860 paa Hede-

gaarden Raunkiær (i Lyhne Sogn, c. 25 km nord for Varde) som

tredie Søn af Gaardejer Johan Christian Hansen og Hustru Ane

Tjellesdatter (hvis Liv er skildret af Morten Raunkiær i 5. Bind

af H. P. B. Barfod’s Værk »Minder fra gamle Grundtvigske Hjem«,

1923). Mit Døbenavn var Christen Christiansen; men saa vel mine

Forældre som jeg og mine tre Brødre blev altid nævnt med Efter­

navnet Raunkiær, efter Fødegaarden, et Navn der senere ved Kgl.

Bevilling er bleven os lovhjemlet som Slægtsnavn.

Som Dreng og ungt Menneske deltog jeg i Gaardens Arbejde

først som Hyrdedreng senere som Medarbejder ved Gaardens Drift.

Indtil mit 14. Aar nød jeg Undervisning i Stedets lille Vinterskole,

ved hvilken jeg i 1875 en kort Tid selv var Lærer som Vikar for

9*