87 / 153
87
kasser i København faaet faste øjenlæger. Jeg arbejder endnu som
øjenlæge.
Mit oftalmologiske arbejde førte til betydelig literær v irksom
hed. Jeg h a r skrevet over et halvhundrede afhandlinger, men gan
ske særlig h a r jeg arbejdet for at forebygge blindhed b land t børn.
E fter c. 15 aa rs agiteren og ret kraftige polem iker dels i m edicin
ske tidssk rifter, dels i andre tidsskrifter og blade, dels i særskilte
skrifter (Vore børns øjne, 1894), lykkedes det mig at faa indført
Credé’s metode modificeret af prof. dr. med. K. K. K. Lundsgaard,
og resultatet er blevet, at medens m an tidligere regnede, at c. 20 %
af børnene p aa blindeinstituterne var blinde af nyfødtes øjenbe
tændelse, træffer vi i Danm ark nu kun i ny og næ et tilfælde.
Ligeledes søgte jeg at vække opmæ rksomheden for, at de tidligere
saa overordentlig hyppige saakald te skrofuløse øjensygdomme næ
sten aldrig havde noget med skrofulose at gøre, men skyldtes
hovedlus. Vi ser nu kun yderst sjældent blindhed af skrofulose
paa b lindeinstitu terne. F ra 1903 h a r jeg været læge ved Det kgl.
b lindein stitu t og der været i stand til næ rmere at studere blind-
hedsaarsagerne, hvorfor jeg senest h a r gjort rede i et foredrag:
Forebyggelse a f b lindhed hos børn (Nord. hygiejnisk tidsskr. 1925)
og i Causes of blindness in cliildren (Acta ophthalmologica 1927).
Jeg skal ikke komm e næ rm ere ind paa om tale af mine oftalmo
logiske arbejder, som for største delen er sm aa tidsskriftsartikler,
men m ine oftalmologiske studier førte meget videre.
Det havde ofte ærgret mig, at danske læger i deres arbejder,
selv i afhand linger for doctorgraden, gjorde udførlig rede for den
uden landske literatur, men aldeles ikke kendte den danske. Da
jeg fandt dette utilladeligt, begyndte jeg at studere den danske
oftalmologiske literatu r, og jeg m aatte i den anledning gennemgaa
samtlige danske medicinske tidsskrifter, hvorved jeg ikke kunde
undgaa at stifte bekendtskab med en stor mængde interessante
emner, som ikke vedkom oftalmologien. F ra tyske værker blev jeg
opmæ rksom paa den danske læge Georg Heuermann, som var
ganske glemt her hjemme, og jeg skrev en afhandling om ham
som oftalmolog. Jeg viste prof. Jul. Petersen den, men han fik mig
til at udarbejde en hel monografi om denne mærkelige mand, der
er en a f D anm arks betydeligste fysiologer, kirurger og oftalmo-
loger. Jeg udgav bogen i 1891 og om trent samtidig flere historiske