89 / 153
89
denne blev oprettet 1891, blev jeg læ rer ved den og et p a r maa-
neder senere korpslæge. I løbet af de følgende aa r udarbejdede jeg
en lille lærebog for skolen (1893, ny t oplag 1897), og desuden
skrev jeg en lille populæ r hygiejne for soldater: Hvad doktoren
fortalte Jen s om, hvorledes h an skulde holde sig rask i tjenesten.
Bogen udgaves a f krigsm inisteriet 1893 i et oplag paa 2000 exem-
p larer og blev strax udsolgt, og ligesaadan gik det et oplag det
følgende aar. Ministeriet vilde ikke udgive flere oplag, men i 1919
udkom den i svensk bearbejdelse under titel af Carl Gustaf Våring,
som skulle u t att exercere, och vad den gamle doktorn beråttade
for honom . Den v a r oversat og lokaliseret, efter at jeg selv havde
moderniseret den, a f overfåltlåkare dr. A. H. Christenson. Den blev
try k t i 50000 exemplarer, hvo raf det svenske krigsm inisterium
overtog 30000 exemplarer til gratis uddeling mellem soldaterne.
F ra 1894 blev jeg chef for garnisonssygehusets øjenklinik og
ansattes tillige ved lægekorpsets stab. Jeg gjorde i de følgende aar
tjeneste ved forskellige afdelinger bl. a. som chef for epidemiafde
lingen og benyttedes en del som lærer, saaledes paa underlæge
skolen, hvo r jeg underviste i øjenundersøgelser og hygiejne, og
paa hæ rens gymnastikskole, hvor jeg var lærer i anatom i og nød
hjælp.
I 1911 blev jeg stabslæge og chef for Københavns garnisons
sygehus. Jeg fik strax lejlighed til at gennemføre forskellige re
former, først og fremmest at de syge fremtidig skulde indlægges
efter deres sygdom og ikke som hidtil efter deres afdeling, d. v. s.
der oprettedes en medicinsk og en kirurgisk afdeling, og det lyk
kedes mig at sætte igennem, at overlægerne paa disse afdelinger
ikke skiftede efter faa aars forløb, men forblev i lang tid i deres
stilling. Den in teressanteste opgave fik jeg dog under verdenskrigen
som chef for de m ilitære sygehuse og deres filialer i København.
I de 4Vs aa r krigen varede, indlagdes der 67852 patienter med
1427053 sygedage, og desuden behandledes 54886 patienter am bu
lato risk og 12728 fremstilledes for en kassationskomm ission. I a n
ledning a f sygehusets 100 aars jubilæum 1918, som ikke blev fejret
paa grund a f influenzaepidem i, skrev jeg en stor bog: Københavns
garnisonssygehus 1818— 1918, som jeg udarbejdede efter sygehusets
arkiv. — 1920 faldt jeg for aldersgrænsen.
Allerede i firserne havde jeg af og til assisteret dekanatssekre-