88 / 153
88
afhandlinger, som jeg havde faaet stof til ved m it arbejde. Da
prof. Edv. Holm havde læst bogen i m anu sk rip t, opnaaede jeg alle
rede dengang Carlsbergfondets støtte til mine m edicinalhisto riske
studier. Heldigvis for mig viste det sig, at Ju l. Petersens og m in
opfattelse a f forskellige forhold v a r meget forskellig, og dette førte
til ivrige ark ivstud ier fra m in side. Det ene arbejde førte det andet
med sig, men der kom en lang periode, som jeg senere skal om
tale, hvo r andre hverv lagde saa meget beslag p aa m in tid, at m ine
h istoriske arbejder m aatte træde noget tilbage.
De vigtigste af mine medicinalhistoriske arbejder er: Georg Heuer-
mann 1723—1768 (Kbh. 1891), — Johan Lorens Odhelius og irisoperationerne
i slutningen af 18. aarhundrede (Hygiea 1891), — Kataraktdepressionen i
Skandinavien i sidste halvdel af 18. aarhundrede (Nord. ophth. tidsskr.
1891) — Nogle bemærkninger til Prof. Jul. Petersens: Ghr. Joh. Berger
(Hosp. tid. 1892), — Jødernes kamp for adgangen til universitetet og den
medicinske doktorgrad i Danmark (Bibi. f. læger 1892), — Okulister og
ophthalmologer i gamle dage særlig i Danmark (Nord. med. arkiv 1893),
der gav anledning til Norman-Hansens novelle og opera Stærstikkeren, —
Jordemodervæsenets udvikling (Tidsskr. for jordemødre 1894—1896), —
Jordemodervæsenets og fødselsvidenskabens udvikling i Danmark før jorde-
moderkommissionens stiftelse 1714 (Bibi. f. læger 1895), — Kirurgisk aka
demis historie I. Akademiets stiftelse (1896), — Vejledning til benyttelse af
den danske medicinske literatur (Hosp. tid. 1897), — Medicinsk fakultets
arkiv før 1807 (Hosp. tid. 1899), — Magnus Andreas Thulstrup (Norsk
tidsskr. for militær medicin 1900), — En landeplage — fnat — for 100 aar
siden (Ugeskrift f. læger 1900), — Den danske lægestand 7. udg. (sammen
med Carøe, 1901) — Om krigsepidemier (Kbh. 1913). — Et 300 aars jubi
læum (Militærlægen 1919), — Kirurgisk akademis historie bd. II—III
(1920), — Den danske oftalmologis historie (1925), — Kirurger og doctores
(1929).
Medens jeg var k an d id a t paa Almindeligt hosp ital 1880— 1881
tra f jeg m in senere h u s tru Charlotte Harbou, datter af general
m ajo r Johanne s Harbou og filantropen Louise Hellesen, som s tu
derede sygepleje paa hospitalet, ikke saa meget for at blive syge
plejerske, som fordi h u n mente, at alle kv inder bu rde kende lidt
til sygepleje. Vi blev forlovede, og et p a r a a r efter begyndte vi
med ku rsu s i nødhjæ lp og elementær sygepleje, og dette fortsatte
vi, efter at vi var bievne gifte 1885. Nogle aa r senere henvendte
chefen for hæ rens lægekorps, stabslæge, senere generallæge dr. med.
h. c. Jo h an Møller sig til mig og bad mig være ham behjælpelig
ved indretningen af en forberedende skole for sygepasserne. Da