102 / 161
Aar 1898.
99
Der holdtes Generalforsamling derom; man drøftede,
0111
man ikke ved Arbejdsgiverforeningens Stilling blev
nødt til enten at melde sig ud eller forlige sig med Mini
mallønnen — men saa fandt man paa den Udvej, at man
ordnede sig i Mindelighed med Modelsnedkerne og saa
ledes hverken fik Minimalløn eller Voldgift.
Med Støberiarbejdsmændene gik det ikke saa godt.
Her fandt man sig i sin Skæbne og gik til Voldgift, hvis
Opmand blev daværende Direktør Bramsen. Voldgifts
kendelsen faldt d. 8. Juli, og den skulde staa ved Magt
mindst et Aar. Del viste sig imidlertid hurtigt, at for
skellige Punkter i Kendelsen fortolkedes forskelligt. Det
naturligste havde nu været, at man havde vist den til
bage til Voldgiftsretten med Anmodning om at faa at vide,
hvad der stod i den. Det foreslog Fabrikantforeningen,
men det vilde Arbejdsmændene ikke; de paaberaabte sig,
at Kendelsen var falden, og nu var det rimeligst, at Fortolk
ningen henvistes til det saakaldte „Fællesudvalg“, som under
d. 26. April 1898 var dannet ved Overenskomst mellem
Arbejdsgiverforeningen og De samvirkende Fagforbund
som en midlertidig Institution, indtil den i Forliget af
September 1897 omhandlede Arbejdsdomstol kunde blive
oprettet. Først hen i November kom Forbundets Indank
ning af de foreliggende Stridsspørgsmaal frem for Arbejds
giverforeningens Bestyrelse, som spurgte, om Fabrikant
foreningen havde noget at indvende imod at lade Fælles
udvalget afgøre Sagen.
Fabrikantforeningen svarede imødekommende, men
stillede paa direkte Foranledning fra Arbejdsgiverforenin
gens Bestyrelse den udtrykkelige Betingelse, at der skulde
gives Fabrikanterne Adgang til mundtligt eller skriftligt
at fremsætte Motiveringen af deres Fortolkning af de om
stridte Punkter. Herefter ventede man taalmodigt paa at