ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn

Aar 1897.

ledning til Konllikt, saasom at Smith, Mygind & Hiitte-

meiers Formere forlanger en Kammerat „flyttet", at Mar

strand, Helweg &Co.’s Kedelsmede spadserer en halv Dag

i Frihavnen, Gørtlernes Blokade hos Hornum & Co. —

drev alle over. Ligeledes førte Smedeforbundets Krav om

en almindelig Forhøjelse af Timelønnen, som stilledes

umiddelbart efter Lock-outens Afslutning i Anledning af,

at Arbejdstiden var gaaet ned fra 10V2 til 10 Timer, og

som bestemt blev afvist fra Mesterforeningerne, kun til

Meningsudvekslinger, og samme Skæbne havde Støberi-

arbejdsmændenes gamle Travere: Minimalløn, Spiselokale,

Brusebade etc.

Endelig bør noteres, at Forhandlinger førtes med

Burmeister

Wain om en nærmere Sammenlutning og

Aktieselskabets Tilslutning til Bureauet, men da et Forslag

fra Aktieselskabet ikke delte Sol og Vind synderligt lige,

kom der ikke noget ud deraf.

Og endelig bør det maaske opfriskes, at i 1897 gik

Toldbølgerne alter højt herhjemme, og at under denne

Kampagne Fabrikantforeningerne, i Stedet for at slutte sig

til den protektionistiske Lejr, i et Andragende til

Landstinget i November 1897 bad om at maatte faa

Tolden paa Maskiner sat til 5 °/0med Udelukkelse af Retten

til at fortolde dem efter Vægt.

Indenfor Bestyrelsen fandt der umiddelbart efter Lock

outens Slutning et Personskifte Sted, idet Ludvig Chri

stensen i Slutningen af September nedlagde sit Mandat

paa Grund af Mangel paa Tid. I hans Sted valgte en

ekstraordinær Generalforsamling d. 22. s. M. Fabrikant

Danstrup.

I Aarets Løb indmeldte følgende Firmaer sig: Julius

Bruun, Holm

Jensen og Hornum & Co., saaledes at

Medlemsantallet steg fra 24 til 27.