Previous Page  34 / 161 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 34 / 161 Next Page
Page Background

Aar 1889

Den aarlige Generalforsamling afholdtes d. 27. Februar,

hvor man behandlede et allerede 2 Aar tidligere til Besty­

relsen indsendt Forslag om at danne et Kartel mellem

Landets Maskinfabrikker med det Formaal for Øje, for

et vist Tidsrum at skaffe „den private Eneret“ respekteret

paa saadanne nye Fabrikationsbrancher, som Medlemmerne

efter Henvendelse til Kartellets Bestyrelse havde faaet Til­

sagn om at maatte have for sig selv. Man mente derigen­

nem at kunne opmuntre Medlemmerne til at søge at

finde Specialiteter, som de kunde dyrke og udvikle mere

tillidsfuldt, naar de vidste, at de for en bestemt Periode

var fri for den Konkurrence, der altid stikker Hovedet

frem, naar en god Ide slaar an, og efter denne Periodes

Udløb laa inde med det Aktiv, som et Forspring og et

oparbejdet Marked er.

Tanken vandt en Del Bifald; der nedsattes et Udvalg,

bestaaende af Danstrup, G. Eickhoff, Hauberg, Marstrand

og Stephensen, — som aldrig ha r holdt Møde!

Til Bestyrelsen valgtes:

E. P. Bonnesen (Formand),

S. C. Hauberg,

P. W. Høst,

P. Marstrand,

B. Stephensen.