35 / 161
32
Aar 1889.
Den tidligere omtalte „Fællesforeningen af Arbejds
givere", der var det første Forsøg herhjemme paa at
danne en større Arbejdsgiverforening af forskellige Fag,
traadte i 1889 for første Gang i Aktion — og gik itu.
Anledningen var en Konflikt i Bygningssnedkerfaget, hvor
Svendene d. 1. Jan. 1889 havde opsagt Priskuranten, idet der
krævedes en gennemgaaende Forhøjelse af Akkordpriserne.
Forsøgene paa at undgaa Konflikten strandede ganske paa
Svendenes Afvisning; i Maj Maaned nedlagdes Arbejdet
hos 7 Mestre, og i Slutningen af Jun i naaede man til det
Punk t, at Fællesforeningen holdt Møde og vedtog en Op
fordring til de andre Fag indenfor den om at gøre sig
k lar til med kort Varsel at træde til for at støtte Byg
ningssnedkerne.
Mjøbelsnedkerne havde allerede vedtaget at lukke
deres Værksteder d. 1. Juli. Fabrikantforeningen holdt
Generalforsamling d. 2. Juli, hvor det vedtoges at svare
Fællesforeningen, at man var rede til at yde sin Støtte,
men at man ventede senere at faa en fornyet og bestemtere
Afæskning, samt nærmere Præcisering af Tidspunktet for
Foreningens eventuelle Lock-out-Erklæring. Allerede d. 9.
Ju li holdt m an atter Generalforsamling og vedtog uden
Slinger at yde Bygningssnedkerne al den Støtte, man
kunde, ogsaa ved at erklære Lock-out.
Derpaa afholdtes der en Generalforsamling i Fælles
foreningen, sandsynligvis bestaaende af de forskellige Fags
Bestyrelser, for at vedtage Lukning over hele Linjen.
Efter lang Diskussion viste det sig, at Fabrikantforeningen
og Møbelsnedkerne var de eneste, der var villige til at
gaa med til Arbejdsstandsningen; alle de andre — he r
under vist ogsaa Bygningssnedkerne — stemte derimod,
og dermed faldt Spørgsmaalet bort, og Bygningssnedkerne
overlodes til deres Skæbne.