39 / 161
36
Aar 1891.
at det var en Misforstaaelse, naar det opfattedes, som
0111
„Fælles Værkstedsregler" indeholdt noget nyt; det var kun
den bestaaende Praksis, der her var sat paa Papiret. Til
lige henlededes Opmærksomheden paa Indholdet af de
nye Love, som henviste opstaaeride Stridsspørgsmaal, der
ikke afgjordes mellem Arbejdsgiver og Arbejder, til Af
gørelse imellem Organisationernes Bestyrelser, og endelig
afviste man hølligt, men ganske bestemt, de gamle Krav.
I Begyndelsen gik Bølgerne højt, der truedes med
Strejke, og Fagbladet havde voldsomme Artikler, hvoraf
navnlig en, med Overskrift: „Vi vil ikke“, var særlig
krigerisk.
Men alt jævnedes paa bedste Maade, Krigen blev blot
Indledningen til den Forhandlingstaktik, som, trods alt, dog
ha r vist sig i Aarenes Løb at være den rette Vej.
Man foreslog at komme sammen og tale om Tingene,
og ved Forhandlinger, som fra Fabrikantforeningens Side
førtes af Stephensen, Marstrand og Hauberg, lykkedes det
at faa Forbundets Repræsentanter, hvoriblandt Hurop,
til at forstaa, at Foreningen ikke havde tilsigtet at for
rykke noget af det bestaaende, men tillige, at ligeoverfor
de atter opstillede gamle Krav var den ikke til at rokke.
Forhandlingerne førte endvidere til det Resultat, at man
anerkendte det berettigede i Forbundets Anskuelse, at
begge Bestyrelser var for stort et Apparat at sætte i Be
vægelse ved ethvert lille Stridspunkt, og foreslog E tab
leringen af den „hurtigt virkende Voldgift“, der skulde
træde til, saa snart et Divergenspunkt dukkede op —
navnlig da i Tilfælde af Spørgsmaal om Akkorder — og
søge det afgjort.
Hele denne Institution, der dog ikke ofte kom til at
træde i Funktion, var i Virkeligheden Forløberen for den
senere „Mægling" i Reglerne for Behandling af faglig