45 / 161
42
Aar 1893.
hans Livsgerning, som han udførte med stor Dygtighed
og viede sine bedste Kræfter til Gavn
og
Fremme for
Foreningen.
Det blev et relativt livligt Aar, — men Stridighederne
var kun smaa.
Frederiksberg Jærnstøberi var saaledes lige ved at faa
Strejke, fordi en Formand havde kald t nogle Folk for
„Driverter1. Der blev holdt Møde mellem Organisatio
nerne om denne ubetydelige Sag, som en Stund saa ud
til at kunne føre til Konflikt — men det gik dog i Ro,
og Formanden blev.
Hos Koefoed & Hauberg, paa hvis Fab rik i Meinungs-
gade man vel endnu som Efterslæt fra 1885 havde den
rødeste Befolkning, havde man nogle Mulkter gældende,
bl. a. 10 Øre for at komme for sent — til Fordel for F a
brikkens Sygekasse. Dem forlangte Formerne afskaflede,
og Direktionen erklærede, at i saa Fald vilde den paa
flere andre Fab rikker gældende Regel, at Fabriksporten
kun var aaben hvert fulde Klokkeslet, blive indført — og
det kunde Arbejderne vælge imellem. Det gik til en
meget højtidelig Afstemning — hemmelig naturligvis efter
Direktionens Forlangende — og den gav den bestaaende
Mulkt Medhold.
Hos Caroc
&
Schiemann forlangte Formerne i Juni
Maaned en Mand fra 1885 afskediget og nedlagde Arbej
det; da de imidlertid ganske desavoueredes af Formerfor
bundets Bestyrelse, der lovede at skaffe andre Formere,
bragtes denne Strid ved Organisationernes Mellemkomst
hu rtig t til Afslutning. Ligesom Arbejdet skulde genopta
ges, krævede de Strejkende som ny Betingelse, at en Mand,
der var antaget under Strejken, skulde afskediges, fordi
han havde opført sig uhæderligt mod Forbundet. Ved
Undersøgelsen af Forholdet maatte der gives Formerne