50 / 161
Aar 1894.
47
noget Punk t at opgive Foreningens principielle Modstand
mod en Minimalløn, stillede man sig dog ganske villigt
til Spørgsmaalet om at forbedre deres Lønforhold, idet
man paa Generalforsamlingen d. 21. Juli 1894 vedtog at
henstille til Foreningens Medlemmer at foretage saadanne
Forhøjelser for Støberiarbejdsmændene, som Forholdene
tillod.
Smedene hos Borch & Henriksen stillede den samme
Fordring om 30 Øre Minimalløn og fik den
faktisk
sat
igennem ved Trusel om Strejke, idet der hverken hos
Borch & Henriksen, der foreløbig gav efter, eller hos Be
styrelsen var synderligt Mod paa en Lock-out.
Hos Koefoed &Hauberg var der dels en ganske ko rt
varig Konflikt i Anledning af en Maskinarbejder Tønne-
sens Afskedigelse, medens han stod i Enkelt-Akkord, dels
en lang, nogenlunde fredelig Forhandling orq Overarbejde
i Akkord. Den første Konflikt endte med, at der anlagdes
Sag mod Koefoed & Hauberg, som vandt den, navnlig under
Henvisning til, at en Arbejder var undergivet det ophængte
Arbejdsreglements Bestemmelser. Den anden fremkom
ved, at Arbejderne paa Grund af Fabrikkens meget Over
arbejde forlangte Ekstrabetaling for dette, baade naar der ar
bejdedes i Akkord og i Dagløn. Under Henvisning til, at
Timelønnen for Dagløns-Overarbejde forhøjedes med 50%,
forlangte nu Arbejderne „50°/0 til Akkorderne" og erklæ
rede, at hvis de ikke fik det i Løbet af 14. Dage, vilde
alt Overarbejde ophøre. Lange Forhandlinger førtes herom,
som det synes med nogen manglende Forstaaelse fra Fo r
eningens Side. Da Forhandlingerne i nogen Tid havde
drejet sig om, at det hele jo var en frivillig Sag uden nogen
bestemt Fordring fra Aktieselskabets Side, og man havde
diskuteret sig til, at Arbejderne ikke forlangte „50% til
Akkordpriserne", men et Tillæg af 50°/o af Timelønnen,