52
Aar 1895.
tede alle Formernes Besværinger og Ønsker vedrørende
Minimalløn paa 40 Øre, Medbestemmelsesret ved Fastsæt
telse af Akkorder, Kontrabøger, Adgang til Priskurantfor
tegnelsen, Spiselokale etc. Man stillede sig som sædvan
lig imødekommende paa alle de Punkter, livor man fandt,
at der kunde være noget i Formernes Anskuelser; kun
paa Minimallønsspørgsmaalet var Stillingen uforandret af
visende. I Løbet af Maj Maaned udsendtes saa en Rund
skrivelse til Medlemmerne med Henstillinger af forskel
lig Art.
Med Arbejdsmændene kom det først til Konflikt efter
en Del Forhandlinger og Korrespondance.
Den første Henvendelse fandt Sled i April ved en Skri
velse fra Støberiarbejdsmændene, hvori de klagede over,
at de i 1894 lovede Forhøjelser ikke havde givet det øn
skede Resultat; nu vilde man gærne have fastslaaet 30 Øre
Minimalløn. Under 31. Maj svarede Bestyrelsen, at den
ikke kunde se nogen Anledning til atter at indkalde en
Generalforsamling om denne Sag. Støberiarbejdsmændene
tog da i August det Parti at henvende sig til en Del Fa
brikanter med deres Anmodning om at forhøje alle Løn
ningerne under 30 Øre saa meget, at dette blev Minimal
lønnen. Bestyrelsen tog heraf Anledning til at ind
kalde Lønningslister for Arbejdsmændene.
Støberiarbejdsmændene henvendte sig derefter til De
samvirkende Fagforeninger, med hvem Fabrikantforeningen
vekslede et Par Skrivelser, og i en af dem af 31. August med
deltes det, at Foreningen vilde anbefale sine Medlemmer at
sørge for, at Ugefortjenesten blev „omkring 18 Kroner“,
hvilket var Indholdet af en Rundskrivelse af 3. Septbr.
Støberiarbejdsmændene viste sig ved den første Af
lønning derefter meget utilfredse med dette Resultat, og et
Par Dage efter strejkede de paa Frederiksberg Jærnstøberi.