53 / 161
Aar 1895.
ges for Forpligtelsen til at deltage i eventuelle Lock-outer
indenfor Fabrikantforeningen.
Paa den anden Side
kunde han ikke kræve nogen Bistand fra denne i Til
fælde af Arbejdsstandsninger indenfor Smedem esterfore-
n ing en ; altsaa i alle Kontliktsforhold stod han som Med
lem af Smedemesterforeningen, med hvem Fab rikan t
foreningen paa det Tidspunkt kun havde den Aftale, at
man skulde yde hinanden „kollegial4- Støtte under Arbejds
standsninger.
Med Smedeforbundet bragte Aaret ingen Divergenser,
der førte til aaben Konflikt. Men bestandig var der Krudt
til Stede, som kunde have tændt, og navnlig gav Forto lk
ningen af „Fælles Værkstedsregler“ Anledning til Udveks
ling af en Del Skrivelser, som gav Forbundets Formand,
H. P. Hansen, Lejlighed til at bruge sin bitre Pen.
Men desto mere var der af Sammenstød med Fo r
merne og Støberiarbejdsmændene.
Fra 1894 havde Aaret faaet overleveret Formernes
Fordringer om 40 Øres Minimalløn, Akkordbog, Spise-
lokale etc., og disse kom frem paany i Slutningen af J a
nuar 1895. Formerne ønskede et Fællesmøde om alle
disse Sager, og Bestyrelsen erklærede sig ogsaa villig he r
til. Men imidlertid ind traf der akutte Begivenheder, der
foreløbig bragte Forhandlingsønskerne ud af Verden, nem
lig Formerstrejken hos Koefoed & Hauberg, den Gang a l
mindeligvis kaldet „Ole Nielsen Affæren".
Den var i sit Udgangspunkt foranlediget ved en Pro
test imod, at Formerne ikke tillod en Mand at tjene saa
meget, han kunde. Det drejede sig om nogle Centrifuge
stativer å Kr. 2,25 pr. Stk., hvoraf Formerne præsterede
8 Stkr. om Dagen; da dette ikke slog til, og der ikke var
Tid til at lave flere Modeller, forsøgte Aktieselskabet at
sætte Akkorden ned til Kr. 1,75 for at faa Formerne til