59 / 161
Aar 1895.
at de skulde underskrive en Arbejdskontrakt, hvis første
Punkt lød saaledes:
„Arbejderen er forbunden til ikke at være Medlem
„af nogen socialistisk Fagforening samt til iøvrigt at
„holde sig udenfor enhver socialistisk Bevægelse og ikke
„støtte en saadan med Penge eller paa anden Maade“.
Da dette naturligvis nægtedes, erklæredes der Lock-out
paa alle Fabrikkerne i Aarhus, hvor Fabrikanterne dan
nede en Forening, som de ønskede, at Landets øvrige
Fabrikanter skulde træde ind i.
Fabrikantforeningen i København kunde naturligvis
ikke gaa med til noget Samarbejde med Aarhus paa det
givne Grundlag, da Aarsagen til Lock-outen og Betingelserne
for at slutte den var ganske i Strid med Foreningens 10
Aars Erfaringer og Resultater. Man gav derfor under 4.
Juni Henvendelsen et ganske afvisende Svar, men iøvrigt
var Aarhus-Fabrikanterne slet ikke ivrige efter at faa
Hjælp, da de mente nok at kunne klare Konflikten selv.
Det var Provinsfabrikanterne udenfor Aarhus, som
gav Bevægelsen en anden Retning. Ogsaa de havde en
ievende Fornemmelse af, at Aarhus-Fabrikanterne havde
slaaet et større Brod op, end de kunde bage, medens de
paa den anden Side fandt, at Øjeblikket var kommet til
at slutte Provinsfabrikanterne sammen i en Organisation
til Varetagelse af fælles Interesser. Trangen til en saadan
Sammenslutning var saa stærk og Tanken saa moden, at
ledende Firmaer i Provinserne allerede den 4. Juni —
maaske en Uge efter Konfliktens Begyndelse — indbød til
et Møde i Odense d. <S. s. M. Der skete ogsaa Henvendelse
lil Foreningen i København, som sendte Helweg og Hau
berg samt Sekretæren derover. Hvorvel man stod tviv
lende ligeoverfor Fastheden i hele Bevægelsen og frygtede
tor, at Provinsfabrikanterne stod hinanden for fjernt og