64 / 161
Aar 1896.
(il
Sagen gik derefter til Paadømmelse efter Reglerne for
Behandling af faglig Strid med Borgerrepræsentant Gustav
Philipsen som Opmand. Da Voldgiftsretten ikke kunde
enes om en Kendelse, afgjordes Sagen af Opmanden, som
i sin Kendelse af 20. Novbr. 1896 erklærede Arbejderne
uberettigede til at forlange H. Olsen fjærnet, men mente,
at paa et enkelt af de mange Klagepunkter havde han
baaret sig ukorrekt ad, og at han derfor skulde have en
Advarsel.
Desværre fik denne Sag alligevel en meget trist Slut
ning, idet Harald Olsen, der havde taget sig Klagen meget
nær og i det hele følte sig ganske forurettet, efterhaanden
gled ud i en saa nedtrykt Sindsstemning, at han tog
Livet af sig.
Medens Aaret ikke bragte nogen Udvikling af For
holdet til Provinserne, og der ikke afholdtes et eneste af
de i Overenskomsten af 1895 omtalte Fællesmøder, bragte
1896 en vigtig Alliance i Stand med Kleinsmedemestrene
og Vogn- og Beslagsmedemestrene.
I Skrivelse af 28. Januar 1896 opsagde Fagforeningen
til Ophør d. 1. April en Overenskomst, den i Marts 1894
havde sluttet med Smedemesterforeningen, og foreslog
denne Forening eller maaske nærmest den ca. l/2 Aar tid
ligere dannede Vogn- og Beslagsmedemesterforening en ny
Overenskomst, hvis Hovedpunkter var 35 Øres Minimalløn
samt Fordring om, at paa Værksteder, hvor man til Heste-
besiag brugte fabriksmedede Hestesko, skulde der kun ar
bejdes 8 Timer med en Minimalløn af 50 Øre !
Smedemesterforeningerne henvendte sig under 11. Fe
bruar til Fabrikantforeningen, meddelte denne Fagforenin
gens Fordringer og spurgte, om de kunde paaregne Støtte
under en eventuel Konflikt, hvortil knyttedes bl. a. føl
gende Udtalelse: