ForeningenAfFabrikanterIKøbenhavn

Aar 1896.

Efter at der den (i. Marts var blevet afholdt et Møde

paa Murerlaugets Kontor i Studiestræde 7, hvori Fabri

kantforeningens Formand deltog efter Indbydelse fra Murer

mester Vilhelm Køhler, der vel nærmest var Fader til

„Arbejdsgiverforeningen af 1896“, og det var besluttet,

at man skulde skride til dens Dannelse og nedsætte Ud

valg til Sagens Fremme, drøftede Bestyrelsen Spørgsmaa-

let i et Møde den 10. Marts. Man ■stillede sig tvivlende

til Betimeligheden af allerede nu at gaa til en saa stor

Sammenslutning, der skulde omfatte Entreprenører, Tegl

værker, Murer- og Tømrermestre, Brolægningsentrepre-

nører, Maskinsnedkerier, Vognmænd, Kalkværker, Mørtel

fabrikker etc., da man havde tidligere sørgelige Erfaringer

in mente. Dette udvikledes i en Skrivelse af 27. Marts,

idet man iøvrigt fuldt ud godkendte Tanken og i Slut

ningen udtalte, at man gærne vilde arbejde med i det

nedsatte Udvalg for derved at faa et Forslag frem. der

kunde finde Tilslutning i Fabrikantforeningen. Herpaa

kom aldrig noget Svar, og nogen Tid efter erfaredes det,

at „Arbejdsgiverforeningen af 1896“ var dannet uden Fa

brikantforeningen, nærmest paa samme Grundlag som

Sammenslutningen mellem Mesterforeningerne i Jærnindu-

strien, saaledes som den den Gang bestod, altsaa kun

med kollegiale Forpligtelser lige overfor hinanden.

Aarets mest vidtrækkende Begivenhed var dog Op

rettelsen af Bureauet, denne Institution, til hvilken senere

Aar har henlagt saa mange store og vigtige Opgaver som

Understøttelsesfonden og Ulykkesforsikringen.

Planen maa have været meget moden, dens Bealisa-

tion skyldtes en forholdsvis lille Anledning og gik for sig

med stor Hurtighed.

Det var i et Bestyrelsesmøde den 5. Maj 1896, at Tan

ken første Gang fremsattes — af hvem melder Optegnel