70 / 161
Aar 1896.
67
serne ikke. Man sad og drøftede nogle Vanskeligheder,
som Firmaet F. A. H. Petersen & Ludvig Christensen
havde med deres Kedelsmede. Arbejderne havde begyndt
med en ny Trafik, nemlig at forlange en efter en, med
en eller to Dages Mellemrum, en Lønforhøjelse og, naar
de ikke fik 35 Øre, tage deres Afsked og gaa andetsteds
hen, ofte til en lavere Løn, end de havde haft. Denne
Taktik, mente man, skrev sig fra Hovedkvarteret, da man
kunde paavise, at den var benyttet flere Steder, ogsaa i
Provinserne.
Man stod i Grunden ganske magtesløs overfor denne
Bevægelse. Paa enkelte Fabrikker fandt der en langsom
Affolkning Sted, idet der samtidig med, at Folkene tog
deres Afsked, var etableret en virksom skjult Blokade.
Paa andre Fabrikker var der rigelig Tilgang af Folk til
den almindelige Timeløn. Man imødesaa, at dette vilde
føre til en Splittelse mellem Medlemmerne, da de Fabrik
ker, der endnu ikke var komne for Tur, selvfølgelig intet
mærkede til Bevægelsen.
Spørgsmaalet havde nogle Gange været for i Besty
relsesmøderne, og man havde været enig om, at saadan
en ganske stille, høflig og fredelig Affolkning var den
mest generende Kampform, man endnu havde mødt, især
da man ikke kunde paavise Forbindelsen med Hovedbe
styrelsen og derfor ikke kunde komme den til Livs ved
Modtræk.
Et Bureau! — lød det saa en Dag — hvor man
kunde følge hver enkelt Arbejders Skiften Sted, undersøge,
hvilke Grunde der kunde være for den, og sætte en
Stopper for hele Bevægelsen, navnlig hvor den var saa
planlagt, som den havde vist sig flere Steder. Ved at
forpligte Medlemmerne til at melde til et saadant Bureau,
hver Gang man antog eller afskedigede Folk, vilde man