66 / 161
Aar 1896.
Det var Modstanden mod Minimallønnen, der var
Løsenet i hele Aktionen.
Minimalløn havde været gældende for Vogn- og Be
slagsmedene efter en Overenskomst af 1885, altsaa i over
10 Aar. Man maatte derfor være forberedt paa, at Fag
foreningen vilde sætte alt ind paa at hævde den en Gang
indtagne Stilling, som den temmelig uoverlagt havde for
ladt ved at opsige den bestaaende Overenskomst. Paa den
anden Side maatte det for Fabrikantforeningen med dens
bestemte Modstand mod Minimallønnen være af den største
Betydning at faa denne afskaffet paa de eneste jærnindu-
strielle Værksteder, hvor den hidtil havde været anerkendt.
Ganske naturligt henvendte man sig under disse Om
stændigheder til Provinsfabrikanterne, som tilsagde Køben
havn deres- kollegiale Støtte, saaledes som aftalt imellem
Fabrikantforeningerne i Slutningen af 1895.
I Begyndelsen af April optoges de mundtlige For
handlinger, og efter et Par til sine Tider meget stormende
Møder paa Hotel National d. 7. og 15. April mellem Fabri
kantforeningen, Smedemesterforeningerne og Grovsmedenes
Fagforening bøjede denne sig lige overfor den aldeles uven
tede Sammenslutning i den københavnske Jærnindustri og.
slog af paa sine Fordringer.
D. 15. April vedtog Fagforeningen at akceptere Vogn-
og Beslagsmedenes Generalforsamlings-Beslutning, der gik
ud p a a :
1. Arbejdstid i Lighed med Fabrikantforeningernes.
2. Betaling for Overarbejde og Søndagsarbejde ligesaa.
3. Ingen Minimalløn.
4. Et Tillæg af 3 Øre til alle Lønninger op til 35 Øre
inkl. og 2 Øre Tillæg for Lønninger derover, herfra
dog undtaget Udlærlinge i de første 2 Aar.
Fordelene ved denne heldige Afslutning af Konflikten