74 / 161
Aar 1897.
71
Provinsfabrikanterne henvendte sig da til den køben
havnske Forening, og et Fællesmøde imellem Bestyrel
serne kom i Stand den 8. Februar, hvor man diskuterede,
hvad man kunde gøre for at komme den nye Facon, Af
folkningen, til Livs. Man var ikke længe om at blive
klar over, at denne Sag var af saa stor Betydning, at man
ikke burde lade den ene Forening staa alene, thi fra den
vilde Krigen senere komme til den anden. 1 denne Drøf
telse kom Grundlaget for hele Samarbejdet, nemlig ens
artede Værkstedsregler, snart til at spille en stor og for
tjent Rolle, og medens Røster fra Provinserne gik i Ret
ning af først at samle saa mange Medlemmer som mu
ligt og dernæst bringe dem ind under én Hat, holdt
navnlig den københavnske Bestyrelse paa, at man først
skulde have det nødvendige ensartede Grundlag at staa
paa og saa optage Medlemmer paa det, trøstende sig med,
at de Fabrikanter, der ikke vilde med paa saadan Ens
artethed, fordi de ikke vilde ofre smaa Særinteresser for
Hensynet til det fælles Formaal, maatte man hellere lade
blive udenfor Foreningen. Arbejderne vilde nok drive
dem ind senere. Den københavnske Bestyrelse fik det
Indtryk — og ganske bestemte Udtafelser fra Provinsfa
brikanter gik i den Retning — at Provinsfabrikantfor-
eningen var meget uensartet sammensat, og at Stillingen
i Grunden derved var noget trøstesløs med Hensyn til et
kraftigt Samarbejde.
Men inden man gik fra hinanden, var man bleven
ganske enig om, al Betingelsen for et intimt fælles For
svar, en offensiv og defensiv Alliance, var, at man paa
en eller anden Maade fik aldeles fælles Bund under Fød
derne gennem fælles Krav og fælles Imødekommenhed.
Paa Provinsfabrikanternes indtrængende Opfordring
modtog den københavnske Bestyrelse deres Indbydelse til