81 / 161
78
Aar 1897.
kunne foretages, skal man ikke undlade at meddele, at
disse Fordringer ikke kunne efterkommes.“
Forbundet vilde Krig, og det blev Krig, idet alle
Værkstederne lukkedes Onsdag d. 9. Juni Kl. 12 Middag.
Aldrig saa snart var Arbejdsstandsningen iværksat,
for Bestræbelserne for at gøre Skridtet ugjort begyndte.
Paa Foranledning af en Henvendelse fra De samvirkende
Fagforeningers Udvalg tog man d. 23. Juni fat paa Møder
med Fabrikantforeningernes Bestyrelser; disse sluttede d.
30. Juni, hvorefter et 8 Mands Udvalg — 2 Mand fra
hver Fabrikantforening, 2 fra De samvirkende Fagforeninger
og 2 fra Smedeforbundet — fortsatte Forhandlingerne fra
d. 1. til d. 5. Juli. Saa gik man fra hinanden uden Re
sultat. Forbundet tilbød, at Arbejdsstandsningen skulde
hæves og Lønspørgsmaalet i Odense og Slagelse skulde
afgøres ved Voldgift, men fordrede tillige, at der i „Fælles
Værkstedsregler" skulde foretages nogle Ændringer, gaa-
ende ud paa, 1) at, naar en Mand, der staar i Akkord, af
skediges af ham utilregnelige Grunde, skal han have den
fulde Akkordsum udbetalt, 2) at, naar der ikke opnaas
Enighed om en Akkord, udføres Arbejdet i Timeløn, samt
endelig, 3) at Afskedsbeviserne skulde afskaffes.
Fabrikanterne opstillede herimod Fordringen om, at
Fagforeningerne skulde forpligte deres Medlemmer til
ikke at forlade Værkstedet, saalænge de stod i Akkord —
ellers var Forholdet ganske ulige i Tilfælde af Strejke og
Lock-out. Man kunde ogsaa gaa med til Punkt 2, naar
man beholdt Retten til at sætte Svenden tii andet Arbejde
eller afskedige ham eller undlade at lade Arbejdet ud
føre. Afskaffelse af Afskedsbeviserne kunde man ogsaa
gaa ind paa, naar Fagforeningen i de saakaldte Klub-
love vilde stryge Tendensen til at foruiempe Folk uden
for Fagforeningen og i sine Love fjerne Retten for