Forskønnelsen

Da spe jded man ud

—

den Tid er forbi

—

fra Vindu og skønn e Portaler

ven tende Ve lstand og fjern Poesi

h jem ad de gode Kanaler.

Den Konge , der bød, at he r b yg te s en B y

for S taden mod Øst at be fæ ste ,

for h v e r Gang han tæ nk te paa konge lig t R y ,

han m indedes borgerligt Bedste.

Og Volde og Grave mod Ufred gør Gavn,

m en Sø fart de t he le betaler

—

lad Voldene slu tte en Søstad i Favn,

led Vandet derind i Kanaler!

Ved S trømm en s k a l bygges kun Herremands Hus,

k u n Gaarde m ed gode Facader,

og bagved s k a l H aver m ed S k y g g e og S u s

s k ille de sm ilende Gader.

I borgerlig S kønh ed , i Velstand og Flid,

der pranger, men s le t i k k e praler,

byg tes en B y , der var tryg og solid,

langsm ed de b lanke Kanaler.

Nu spe jdes der i k k e saa læng se lsfu ld t langt

—

Stortiden vared e j længe

—

Danm ark b lev lille og S ind e t b lev trangt,

og Skønh ed en s k ilte s fra Penge.

Nu larm er F ab r ikke r og R øg stiger op,

m ed Sod er det, Nu tiden maler,

og P ramm enes sorte, forku llede Krop

driver i gustne Kanaler.