M idtrisalit, Gav lkv ist og s tæ rk M ar
kering a f den v e rtika le Akse gør sig
gæ ldende, finder Stilen som Regel be
h e rsk end e U dtryk .
I endnu hø je re G rad e r dette T ilfæ l
det m ed Rokokkoen, d er kun i sa a re
ringe G rad b e to n e r Forsidens A rki
te k tu r og nøjes m ed h ist og h e r a t la
de en a fdæm p e t M idtrisalit og et Roc-
c a illeo rn am en t over en svungen Po rt
bue bestemm e F acaden s Stil. Næsten
umæ rke lig e r d e rfo r Overgangen til
den enkle, yd e rs t beskedne Louis-
seize, d er uden P re ten tione r u n d e r
o rdn e r sig sine æ ld re N abo e r og kun
i sine ku ltive rede D eta iller — ynd e
fulde Døre og P o rta le r m ed Triglyf-
m o tiv og »Draaber« a f Sandsten un
d er V induesom fatn ingerne, K lokke
træ k og spinkle T rappege læ nde re af
fo rgy ld t Sm ede jæ rn — hæ v d e r sin
specielle E jendommelighed .
Kun i en enke lt G aa rd — Heerings
i A are t 1785 op fø rte E jendom i O ver
gade neden V andet — h a r Classicis-
men sk ab t en original, b aad e i nobel
H elheds virkning og ku ltiv e re t Detail-
lebehand ling frem ragende Bygning,
der i paa fa ldende G rad adsk iller sig
fra den Type, som sam tidig slog igen
nem i selve K jøbenhavn. Hinsides
Knippelsbro n aaed e F acade rn e s faste
Udformning p aa de statelige H e r
skabshu se en ene staaende helstøbt,
m onum en ta l Skønhed, idet Fo rside r
ne behe rskes a f gennem løbende Søj
ler eller P ilastre og afsluttes foroven
a f kraftige Gesimser eller tresidede
F ron tesp icer. Overgangen fra disse
anselige Bygninger til Christianshavns
77
S øk væ sth u set i O vergaden oven V andet.




