Forskønnelsen

m en og Voldenes grønne Bælte —

væ rd ig t og fy ld t a f svundne T iders

Poesi ud fy lde r sa a a t sige de samm e

L in je r og hele den samm e g eom e tri

ske G rundp lan , som ved Anlæggel

sen blev a fm æ rk e t fo r dets frem tid ige

Vækst.

Tæ t sam m en p ak k e t hæ v e r det lille

Bysam fund sin ve jrb id te K rone af

m a leriske rø d e Tegltag, som stejle

og skæve , b a ro k t b ru d te eller lune

fuldt va lm fo rm ede — re jse r sig m ed

et M ylder a f Gavle og Kviste, og

m id t i denne fa rv em æ tted e U nd e r

skov a f Tegl s træ b e r de to K irkers

Spir, det ene p ræ g tigere end det an

det, festligt imod H im len . Fuld af

gamm e ldags Idyl, venlig og indsm ig

rende , m ed tjæ redu ftend e B o lvæ rker

langs stille, d rømm ende K ana le r, h a r

C h ristianshavn afg jort sit eget Fysio

gnomi, d er ikke m indst e r bestem t a f

G ade rnes regelbundne , lige L injer,

og m ed sine fo rv iskede Renaissance-,

tunge b a ro k k e og ynde fu lde Louis-

se ize -F acade r slu tte r Bebyggelsen,

tro d s V andalism e og m od e rne Bygge

b ru ta lite t, stadig samm en i et Billede

a f sæ rp ræ g e t Skønhed , som gør den

til en Juvel m e llem D anm a rk s Byer.

Forlængst h a r den m iste t sin kom

m una le Selvstænd ighed , Nutidslivets

ra stlø se Jag la rm e r som en S trøm

gennem dens H ovedstrøg , og uden

Skaanse l h a r Speku la tionen hæ rg e t i

H jæ rte t a f S taden , m en uku e t a f a lt

dette h a r C h ristianshavn dog endnu

den Dag i Dag hæ vd e t sin Sæ regen

hed og fo rs ta a e t a t fastho lde de K a

ra k te r træ k , som stadig gør den til

noget for sig.

Rent um idd e lb a rt tilta le r den ved

sin gamm e ldags Hygge og Stemning,

men søger m an næ rm e re a t træ nge

ind i dens Væsen og gennem Iag tta

gelse a f dens Rigdom a f E nke lthede r

a t n a a frem til en dyb e re Fo rstaae lse ,

b liver m an s laae t a f den sjæ ldne H a r

moni, d e r i V irkeligheden p ræ g e r det

for et flygtigt Blik sa a m a le risk u en s

a rted e og lunefu ld t a fvekslende Bil

lede.

C h ristianshavns Særstilling b estem

m es a f tre F ak to re r: dens A fgræns

ning, dens Bebyggelsesplan og dens

a rk itek ton isk e Fysiognom i. Selv den

m ishand lede , i Tidens Løb u tro lig t

van røg ted e K rans a f Volde, som slu t

te r tæ t om Byens Syd- og Østside,

h a r i fo rtifika to risk H enseende sine

E jendomm eligheder. U d fo rm e t som

den i sin n uvæ ren d e Skikkelse e r i

Christian den Fem tes Dage, e r den af

en noget and e t S tøbn ing end b aad e

K aste lle ts og selve H oved staden s

sløjfede Fæ stn ingsbæ lte , skøn t de a l

le e r byggede e fter de da ra a d e n d e

V au b an ’ske P rincipper. E jendomm e

ligt fo r C h ristian shavns Volde e r de

res sto re Enkelthed , idet b aad e K u r

tin e r og B astion face r hele og u b ru d te

h æ v e r sig d irek te fra G ravsk raan in -

gerne og kun B astionernes F lanke r

e r tru kn e lidt tilbage fo r a t give Plads

fo r en lav e re F au sseb ra i mellem

»Skulderpunkt« og Kurtine, m edens

B astionspunk te t dom ine res a f en an

selig Kanonstilling. Den samm e

S trenghed og Enkelthed , som u d

m æ rk e r Fæ stn ingens Hovedlin jer,

g a a r igen i Byp lanens k la re , geom e

triske U dfo rm n ing m ed de re tte , ef

t e r L ineal og P asser lagde Gader,

som skæ re r h in and en i re tte V inkler,

og sit regelmæ ssige Net a f K ana ler,

d e r d rag e r T anken hen p a a gam le

ho lland ske Byer og m est iøjnfalden-

de m a rk e re r C h ristianshavns Sæ rstil

ling i de dan ske Byers Række.

Men det skem a tiske , p lanmæ ssige,

som a a b e n b a re r sig i Byens S tru k tu r

og fra fø rste Fæ rd meget vel kunde

h av e givet den et ensfo rm e t, ked som

meligt Udseende, m odv irkes o v e ro r

dentlig v irkn ingsfu ld t a f den rigt ud

fo rm ede borgerlige Bygningskunst,