Forskønnelsen

b o r h e r i O vergade oven og neden

V an d e t, m ed deres P akhuse ud til

P ara lle lg ad e rn e bagved.

Og fo r a t give P iandelslivet og Hav-

nelivet et M id tpunkt og bringe den

nye selvstændige K øbstad i næ rm e ste

Forb indelse m ed K jøbenhavn , bygger

Kongen nu sin skønne Børs og lægger

Bro m ellem C h ristianshavn ogKøben-

h av n . In te t M enneske h avd e tro e t

det muligt a t bygge Bro i den stride

S trøm , m en »Pis. M ajestæ ts Ska rpsin

dighed og Fo rnu ft b rød gennem det

a ltsamm en , sa a h an tik sit Fo rsæ t

lykkelig frem«.

De re jste sig, de sto re K øbm ands-

g aa rde , ude p a a C h ristianshavn , men

langsom t gik det — sa a re langsom t

san d t a t sige. Ti Tiderne, som h a v

de væ re t sa a sm ilende og lyse ved

G rundlæggelsen a f Byen , slog om

og blev onde og h aa rd e . Christiern

I I ’s sto re og v id tskuende P laner om

a t gøre K jøbenhavn til en sto r eu ro

pæ isk P lande lsstad og til M id tpunkt

for et no rd isk P lande lsfo rbund , v a r

g aae t til G runde i det stockho lm ske

B lodbad og i Refo rm ationstidens

K am pe, — Christian IV ’s D rømm e

om en gylden Tid fo r Christians-

h avn s Plandel og Sø fa rt b ra s t i

30-Aarskrigens M alstrøm . Og den

K appestrid mellem de to Byer, h an

h avd e regne t med som en Spore til

stadig forøget Fo re tag som h ed , blev

til en P læmsko fo r Udviklingen, ifølge

det gam le Ord om Piestene, d e r bides

ved den tomm e K rybbe. 1674 op

h ø re r C h ristianshavn a t væ re en selv

stænd ig K øbstad og b liver »indlivet«

i K jøbenhavn.

Det kunde en Tid se ud, som om

alle Christian IV ’s F o rh aabn ing e r om

den By, h an gav sit Navn, v a r tilintet-

gjorte s trak s efter a t den v a r bleven

grundlagt.

Men Betydningen a f K jøbenhavns

og C h ristianshavns Beliggenhed ved

en Vandvej, h v o rfra fast alle kend te

S teder i V erden kunde besejles, gjor

de sig a tte r gæ ldende. H en im od Slut

ningen a f A a rhund red e t begynd te Sø

fa rten igen a t tage til. D er blev a tte r

Liv p aa C h ristianshavn . Og m ed Ost

ind isk Kompagn is Overtagelse a f de

nordlige P lad ser i S trandgade og m ed

dets Fo rtsæ tte lse i Asiatisk K ompag

ni b egynde r den sto re Tid. A tte r lyde r

fra V ande t Søfolkenes Opsang, n a a r

et Fartø j v a rpe s ind i H avn eller til

Bolværk , a tte r gen lyder Væ rfterne a f

tra v le H amm e rslag og rap p e Raab.

Skibe bygges og kølhales, Span te r re j

ses, Skrog og Dæk k a lfa tre s, store

F artø jer, F regatsk ibe p a a 44 K anoner

løbe r a f S tabelen, — d e r e r Liv og

F riskhed herude , en sty rkende Lu ft

a f T jæ re og Saltvand , et Pust ind fra

den sto re V erden udenfor, som Kjø

benhavn inden for sine s tram m e Vol

de og m ed sit stive Regimente ellers

ikke m æ rk e r meget til.

Og e r det en K ina fa re r, d e r kom

m e r h jem m ed L a st ude fra Ev en ty r

landene mod Øst, sa a er d er Fest p aa

Christianshavn , og hele K jøbenhavn

s trøm m e r de rud for a t se , beund re

og købe.

Det e r denne Periode, d e r h a r sa t

Præg p aa C h ristianshavn , denne ro

lige F o rnem hed og Selvstændighed ,

d e r u dm æ rk e r de ch ris tianh avn sk e

Bygninger fra 1710—1770. Og kigger

vi indenfor finder vi skøn t udsty rede

Rum, stilfulde Møbler, sto re K o stb a r

h ed e r i kinesiske og and re Stoffer og

Po rce læ ne r og i æ de lt Metal. Og vi

m ød e r hyppig Mænd og Kvinder m ed

aandelige In te res se r — en ua lm inde

lig ku ltive re t Velstand .

Men Skæbneh ju let d re je r stadig

rund t, — i Dag oppe, i Morgen nede!

U lykke rne komm e r b ra t; og i 1807

s ty r te r a lt samm en . D er bliver stille

— en Tid dødsstille p aa Christians

havn .