197 / 274
E g ved F o rtu n en .
b lo ttede S teder —, og hvem bo rge r
fo r Følgerne heraf. Ikke a lene æ s te
tisk set, m en v istnok ogsaa fra et fo rst
ligt S tan dp un k t e r disse Udhugn inger
i se lveSkovb rynene ufo rsvarlige. Skal
d e r endelig fæ ldes T ræ e r, e r d er jo de
tæ tte Skov tykn inger, h v o r en ra tio
nel Hugst ikke fo rringe r Skønheds
ind trykk e t.
Men det e r unødigt a t fo rt
sæ tte . Det h e r an fø rte og de led sa
gende Fo tog rafier bev idn e r tils træ k
kelig, a t d e r e r b egaae t Misgreb og
Vold mod D y rehaven , som ikke k an
e rs ta tte s — o g s o m i k k e b ø r f o r t
s æ t t e s a d A a r e .
H e rm ed e r vi da n a a e t til det, som
m a a væ re denne A rtikels Konklusion:
H v a d k a n d e r g ø r e s f o r a t b e
t r y g g e D y r e h a v e n m o d f o r t s a t
V a n d a l i s m e ?
66
Den sik re ste Løsning vilde n a tu r
ligvis væ re , a t M in isteriet fritog Skov
rid e ren fo r den e k s trao rd inæ re Pligt
hugst, som h an m ed saa s to r N idkæ r
hed lad e r udføre, og gav D y reh av en
den Und tagelsesstilling frem fo r vo re
øvrige S ta tsskove a t væ re Tvangs
fæ ldn ingernes »strategiske Reserve«,
— saa ledes som fo ran e r p ræ c ise re t.
Skulde d e r vise sig u ov e rk omm e
lige V anskeligheder fo r a t faa dette
gennem fø rt, inden Hugsten p aa n y be
gynd e r til næ ste V inter, bu rde Fæ ld
n ingerne i h v e rt Fald ikke — som Til
fæ lde t synes a t h av e væ re t i det fo r
gangne V in te rh a lv a a r — ove rlades til
Skov ride rens personlige Skøn. Dertil
h a r dette Skøn i a ltfo r paa fa ldende
G rad d ok um en te re t en beklagelig
Mangel p a a H en syn tagen til D y re h a
vens K a ra k te r og til de Anskuelser,
d er fo rhen v a r de ledende fo r denne
Skovs Drift.
Som fhv. O ve rfø rs te r P. E. Muller