207 / 274
ler sin S tilform , beund ringsvæ rd ig t
fo rstod a t glide ind i og gøre sig til et
m ed Om givelsernes Helhed .
Denne sky ldes natu rligv is fo r en
s to r Del den Patina, A arene h a r af
sa t, Tidens vidunderlige Evne til a t
stemm e selv de m est u en sa rted e Be
standde le samm en p aa h a rm o n isk
Maade, m en se r m an nø je re til, vil
m an dog sn a rt blive k la r over, a t den
i ikke m ind re G rad betinges a f en be
vidst H ensyn tagen .
F a c ad e r i Renaissance, Barok og
Classicisme slu tte r sig p a a C hristians
h av n ind i et Billede a f L igevægt og
Sam hø righed , som fø rst m od e rne
B ru talitet h a r næ nn e t a t b ry d e i S tyk
k e r, th i næ ppe noget Steds a fslø re r
de sidste M enneskea ld res frygtelige
Fald iByggeku ltu r sig vel g re llere end
netop her, h v o r sa a sikk e r en Smag
h a r kæ le t fo r Byen gennem G en e ra
tioner.
S tila rte rn e e r skiftede, m en i K ra ft
a f den Aand, som ra a d e d e p a a det
gam le Ch ristianshavn , h a r ingen a f
dem søgt U d try k i ove rd rev n e eller
unødig sk a rp t po in te red e Fo rm er,
h v ad der natu rligv is p aa ingen M aa
de ude lukker, a t de enkelte Bygninger
— tagne h v e r fo r sig —k an væ re fuldt
gode, ja til T ider møn stergy ld ige Ty
p e r p a a forskellige P erioders Smags
retning.
G ubberne b land t de Christians-
h avn ske G aa rde sk riv e r sig fra selve
Christian den F jerdes Dage og h a r
alle Plads i S trandgades Østside, h v o r
de oprindelig h avd e frit U dsyn ove r
H avnen , som da sk a r sig næ sten helt
op til Gaden.
Paa H jø rn e t a f St. A nnagade m ed
F acade m od S trandg ade ligger den
Dag i Dag to Huse (Nr. 30 og 32), som
fra fø rste Fæ rd h a r udg jort én Byg
ning, opført i 1620’e rne a f S to rkøb
m and en og Borgm esteren Mikkel
Vibe. Med sine V induesstik, sine glat-
76
te Baand a f K rid tsten ove r M urfla
dens gul-røde Teglsten, h vo ri p y n te
ligt sm eddede Jæ rn a n k re e r anb rag t,
bæ re r den sønd re , fo r faa A a r siden
istand sa tte Halvdel a f H use t et afg jort
R ena issancep ræg , m edens H jø rn es te
det nu kun ved sin kæ kk e Rejsning,
sine M u rank re og sin typ iske Porta l
rø b e r sin H e rkom st.
I S trandg ade Nr. 22 — en G aard ,
som senere v a r i Søhe lten Cort Ade
lers Eje, — e r den m o num en ta le Port-
om fa tn ing et sidste Minde om et an
det a f C h ristianshavns Renaissance-
huse. Nr. 28, et Gav lhus, bygget a f
S ivert G rubbe i Christian den F jerdes
Tid, e r nu fu ldstænd ig dæ k k e t a f Puds
lag, og i Nr. 14, den statelige H jø rn e
e jendom ved To rvegade , h id rø re r de
ned e rste S to kvæ rk fra sam m e Tid,
m eden s det øve rste e r føjet til i det 18.
A a rhund red e .
F ra se t Mikkel V ibes G aa rd e r alle
R ena issancehusene dog k ra ftig t om
fo rm ed e i B aroktiden , som frem for
alle and re P eriode r h a r væ re t bestem
m ende fo r C hristianshavns a rk ite k to
niske Ydre, men ogsaa fo r denne Stil
a r t gæ lde r det, a t den, h v o r m ynd ig t
og sæ rp ræ g e t den end k om m e r til
Orde, dog stadig h a r sk ye t alle O ver
d rivelser.
I sin m est pom pøse Fo rm m ø d e r
den os i det asia tiske Compagnis Palæ
i S trandgade , bygget i A a re t 1738,
sam t det som Penden t h ertil 1781 op
fø rte Pakhus, m edens S økvæ sthuse t
og S tan ley s ejendomm elige G aa rd i
Overgade oven V ande t (Nr. 6) begge
betegne r Barokkens Overgang i Ro-
kokkoen . S trandg ade s sto re ba rokk e
G aa rde m ed de m o num en ta le Fron-
to n ’e r e r fo r en Del Ombygninger a f
æ ld re Renaissancehuse, h v o r en k ra f
tig Leddeling a f F acad e rn e ikke lod
sig gennem tvinge, og ogsaa i de m e re
beskedne Bygninger, h v o r B arokkens
k a rak te rfu ld e Facade inddeling m ed