90 / 274
Hus i Letchworth opført for 2700 Kr.
Hus i Letchworth opført for 2340 Kr.
af Ø ste rb ro , d e r fulgte a f F rihavnens
Anlæg, foregik e fter n o g e t b ed re P rin
ciper, la d e r denne sto re F o rs tad dog
m ange S teder ikke lidet tilbage a t øn
ske, isæ r hv ad Skønhed ang aa r. I
denne Retning h a r navnlig Bebyggel
sens PI a n l ø s h e d h ø ste t sto re T rium
fer, d e r v ise r sig som g rinende Gavle
ud m od uk rud tb evo k sed e Tom ter.
H avd e m an , da F rih avn en v a r en
Kendsgern ing og m an kunde fo rudse
en s tæ rk T ilstrømn ing til K v a rte re t,
stillet lang t s tæ rk e re K rav m. H. t.
Plads m ellem Bygningerne ogbegræn-
se t de b eboede E tagers Tal til tre-højst
fire , v a r det fo rh a an d en væ rend e
G rund a rea l hu rtig e re b levet bebyg
get; m en ganske vist v a r G rundp ri
se rne ikke b leven s a a høje, G a rtn e r
h av e rn e s Ejere h av d e ikke tjen t saa
m eget ved Udstykn ingen , hv ilke t h a v
de væ re t beklageligt fo r dem , m en e r
et H ensyn , som Lovg ivn ingsm ag t og
k omm un a le M ynd igheder til Gavn
fo r S am funde t kunde h av e se t b o rt
fra. Om T a b ved A fhændelsen v a r d er
dog ikke b leven Tale.
N a a r vi re tte r en K ritik im od kjø-
benhavn ske Fo rho ld , e r det ikke, ford i
vi an se r disse fo r de væ rs te eller b lo t
sæ rlig slemm e. Den S lendrian , som
h a r g jort sig gæ ldende h e r h jemm e,
e r uden Tvivl et b aad e g amm e lt og
alm indeligt S to rstadsfæ nom en , og d er
k an vist nok i b aad e s tø rre og m indre
Byer uden fo r D anm a rk paapeges
Forho ld , imod hvilke vo re e r p a rad i
84
s isk e ; m en K jøbenhavn ligger os n æ r
mest, det e r de t Rhodos, h v o r v i skal
springe, det eneste Sted, h v o r v o r
S temm e h a r nogen Udsigt til a t blive
hø rt.
K jøbenhavn e r siden 1895 vokse t
fra 400 000 til 600 000 Indbyggere. Alene
dette, a t en Fem tedel a f L and e ts Ind
byggere e r sam le t i dette H jø rne af
S jæ lland , m eden s næ s ten lige sa a
m ange b o r i s tø rre og m ind re Byer og
bylignende Bebyggelser, e r i et L and ,
hvis natu rlige Beskaffenhed gør L a n d
brug til den n a tu rlig ste Næringsvej,
et betæ nke lig t Fænom en , som m an
im id le rtid indtil v ide re m a a nøj es m ed
a t k on sta te re , ide t d e r næ pp e p a a en
S tuds k an paav ises fo rsvarlige Mid
ler til a t m odv irke det. Den Opgave,
som ligger næ rm e s t for, e r den a t
sp rede H ov edstaden s Befolkning ove r
s a a s to rt et A real som muligt. Det e r
a t haab e , a t den Boligkongres, d er h a r
væ re t a fho ld t h e r i S ep tem be r Maa-
ned , k an væ kk e In te res sen fo r denne
Opgave, og a t denne In te resse m ed
Tiden vil a fsæ tte en ny Byggevedtægt
fo r Byens y d re D istrik te r; m en d er
vil sikk e rt gaa lang Tid, inden en saa-
d an foreligger, og indtil da b ø r den
p riv a te In teresse , d e r ikke m a a fo r
veksles m ed P riv a tin te resse r, tage
denne Sag op og vise den Vej, d er bli
v e r a t følge fo r a t skaffe h e l e den
sto re Bybefolkning Plads nok , Luft
nok , Lys nok.
P rob lem e t e r ikke nyt, og det e r tid-