Forskønnelsen

E n Række U lm us H ørsholm i.

den tilbage til dens oprindelige Skikkelse. —

H vis det ikke sker snart, saa sker det senere.

Det var im idlertid ikke saa m eget »Hesten«

selv, jeg gerne vilde skrive et Par Ord om, men

mere dens Omgivelser.

Der fremkom, som man husker, m ange Forslag til K ongens Nytorvs Regulering i den Tid,

Faarefoldene stod derinde, og Magistratens

Plan fremgik af disse, uden at nogen vidste,

hvad det egen tlig var, der blev lavet.

Nu foreligger Resultatet, og nu kan det b e

dømmes. I de fleste H enseender maa Spørgs-

maalet vel siges at være heldigt løst, men dette

gæ lder ikke, naar Talen er om det plantede.

Selve Ideen m ed G enoptagelse af den gam le

»Krinds« var ikke rigtig god, fordi de gam le

Forhold fra »Krindsens« Tid ikke længer er tilstede; men den Forslagsstiller, der kom med

Ideen, havde dog af H en sy n til de 12 prægtige

Elme omkring M onum entet tænkt at plante

Linde med lave, klippede Kroner, og naar man

har set Magistratens Forslag omtalt, har disse

klippede Linde ogsaa altid figureret deri.

Men saa kom Foraaret, og de Træer, der

blev plantet, viste sig at være E lme i Stedet

for Linde og tilm ed Elm af en Varietet, der

bygger sig opret og altsaa aldeles ikke egner

sig til at formes ved Klipning.

H osstaaende Fotografi viser en Række af den

Slags Elm (U lm us campestris pyram idalis eller

U lm u s H ørsholm ii) i en V illahave i Rungsted.

Enhver, som har nogen Sans for Form, vil

forstaa, hvor um u lig en Tanke det er at sætte

en Kreds af d isse opretvoksende Træer uden

om de 12 store E lme med deres kuplede, udad-

hvæ lvede Kroner.

Det vil blive værre end Danm arksm onumentet. Ja, det vil simpelt hen blive en fuldstændig Ø delæ ggelse af Torvet, der fra ethvert

Synspunkt vil blive delt i tre D ele: en D el med

H u se til hver Side og i M idten en stor Cylinder

af grønne, opadstrittende Træer.

H eld igvis har en god Skæbne og en ond

Vinter været enige om at slaa H alvdelen af

Træerne ihjel, og før disse bliver erstattet, maa

vor Forening gøre Forestillinger paa rette Sted

og sørge for, at dette Fejlgreb gøres godt igen,

m edens Tid er.

Ideen med en n y »Krinds« er i sig selv ikke

rigtig god, men da nu h ele Anlæget er baseret

paa disse Trærækker, kan de vel daarlig und væres. Derfor behøver det im idlertid ikke at

være opretvoksende Elme. K lippede Linde, der

var Forslagsstillerens Tanke, er heller ikke

rigtig godt, da det altid er vanskeligt-i en By

og paa B rolæ gning at faa Træer til at vokse

regelmæ ssigt. Og Lind er desuden saa slem til

at drysse visn e Blade, længe før vi andre har

Lyst til at sige Sommeren Farvel. Langt bedre

vilde en Kreds af V ingevalnød (Pterocarya

caucasica) være. I »Forskønnelsen« 1912 Side

65 er afbildet et Eksemplar af dette Træ, der

endnu staar i A llégade ved Hjørnet af Fredr.

VI A llé ; og Frederiksbergere vil desuden kende

V ingevalnøden fra en Række langs ad Henrik

Steffensvej. Det er et lavt og bredkronet Træ,

der vokser frodigt i Byen. Det mørke, yppige

Løv holder sig længe grønt og falder saa paa

en Gang ligesom Valnøddeblade.

En Kreds af V ingevalnød vilde skabe en

skyggefuld Promenade, deres Kroner vilde ikke

naa højere op, end at man fra Fortovet uden

om Torvet altid vilde kunne se H u sen e hele

Torvet rundt, og de lave hvæ lvede Kroner vilde

aldrig søge at lukke de gam le Elme i Anlæget

inde paa den Maade, som de nu plantede

»Hørsholmere«.

Fra selve Promenadepladsen omkring A n læget er det derimod tvivlsomt, om V ingeval-

nødder vilde være rigtig gode. Med den Plante-

afstand, B rolægningsmønstret anviser, vilde

Rækken vist nok blive for tæt og skjule Pladsen og H u sen e mere, end ønskeligt vil være.

Frem for disse Træer, der iøvrigt burde an 