Previous Page  82 / 274 Next Page
Information
Show Menu
Previous Page 82 / 274 Next Page
Page Background

Buske. D enne Kuppelhjelm a f grønPa-

tina , s tribe t a f gyldne Ribber, tin d re r

og s tr a a le r som en juv e lb e sa t K rone,

væ k k e r Stemning og Glæde, giver So­

len Lejlighed til S traalesp il og Synet

til Fan tasi.

Midt i Byens C en trum s ta a r Børsens

T aa rn , ikke som det højeste, m en som

det æ ldste og even ty rligste . H e r b y ­

des ikke p a a festligt Guld eller grøn

K obbe rpa tina . L indo rm e-Sp ire t h a r

kun so rtg ra a B lyfarver. Alligevel e r

de tte T a a rn en Bedrift, und fange t af

kun stne risk Indb ildn ingsk raft, s tru t­

tende a f et Lune og en Rejsning, d e r

e r lokal og h jemm ed an sk og ikke h a r

noget Forb illede i den ho lland ske Re­

næ ssan ce — f. Eks. i H aa rlem s be ­

røm te »Vleeschhal« —, h v o rf ra den

dan ske a fstamm e r. De fire L indo rm e ,

d e r sno r deres H a le r en h a lv Snes

Omgange til Vejrs fo r a t ende i en

Spirstang , d e r bæ re r tre Gange Kug­

le og K rone op u n d e r Fløj-Fanen, e r

ganske vist lang t fje rne t fra den v id­

underlige Slangesøjle, som v a r en a f

G ræ ke rn e s O ffergaver til Tak fo r Sej­

re n ove r P erserne , og som , fø rst op ­

stillet i Delfi, nu e r g rave t frem fra

K onstan tinope ls H ippod rom : de tre

S langer b a r p a a deres opadvend te

H ov ede r en gylden Trefod. B ø rstaa r-

nets L indo rm e e r nogle sæ re K ryb ,

d e r m ed æ k le T ry n e r og F o rpo te r

m a v e r sig frem til T aa rn tag e ts Rand,

mens de res Svanse s tritte r til Vejrs

som en T aa rn snæ k ke . Men d e r e r

E v en ty r i disse Bæ sters kne jsende

Hale-S ilhuet op m od den no rd iske

H imm el, h v o r Skye rne d rive r. Bør­

sen e r en rigt fa c e tte re t Juve l a f rø d t

og g røn t i Byens H jerte , og disse F a ­

b e ld y r t a a rn e r F an tasien til et festligt

Spir o v e r den i sig selv sa a lave og

lan g s trak te Bygning, d e r hu se r gan ­

ske jo rd isk e Ting og Begreber.

ALTANBEPLANTNING

ET TILBAGEBLIK

A f

J.

N . R ISUM .

V

ED den sidst afholdte G eneralforsam ling

i F oreningen til H ovedstadens Forskøn­

n else hørtes med nogen Undren, at et Par Ta­

lere, efter at der var aflagt Beretning om det

forløbne Aars V irksomhed, ankede over, at

F oreningens Ledelse havde for m ange smaa

Interesser i Stedet for, at den burde sam le sig

om enkelte store Opgaver. En enkelt Taler præ­

ciserede dette nærmere ved at udtale, at dersom

en enkelt i architektonisk H en seend e værdi­

fuld gamm el B ygn in g ved Foreningens Hjælp

kunde reddes fra at b live moderniseret og faa

store Spejlglasruder, vild e en saadan Opgave

være Foreningen langt mere næ rliggende end

f. Eks. den projekterede Omordning af de kjø-

b enhavnske Søbredder.

Med al Anerkendelse af Bestræbelserne for

at bevare god gamm el Architektur, en Opgave,

der dog nærmest hører ind under Foreningen

til gam le B ygningers Bevarelse, vilde den an ­

givne Ramme for Forskønn elsesforeningens

V irksomhed dog sikkert forekomme Flertallet

76

af F oreningens M edlemm er noget snæver, en

Konservators Hverv kan være sæ rdeles interes­

sant og ærefuld, m en nok saa b etydningsfuld

for et Sam fund, der har N u tidens Virke og

Fremtids U d vikling for Øje, er en L edelse, der

har et vaagent Øje for de m ange Enkeltheder

i en Bys U d seen d e, der tilsamm en danner

Helhedsindtrykket, og F orstaaelsen af at lede

U d vik lingen i den rigtige Retning, hvad enten

det nu gæ lder smukke U d hæ ngsskilte eller

P lan læ ggelsen af en ny Strandvej.

Architekt

L e u n i n g - B o r c h

fremviste ved et

A gitationsm øde i Koncertpalæet for en halv

Snes Aar siden en Serie L ysbilleder fra For­

tidens og Datidens K jøbenhavn, en Serie, der

burde forevises hver Gang Forskønnelsesfor­

en in gen holdt Møde, den vilde mere end m ange

Foredrag mane til Varsomhed med at skabe dø­

de Bydele, helt uden Planteliv. Det var denne

iøjnespringende Forskel m ellem v isse B ydele

faa Aartier tilbage og i Nutid — en Forskel,

der i særlig Grad karakteriseredes ved, at alt