s t i a n
IV havd e sin sæ rlige Ø jenslyst
d e ra f og gjorde meget til a t fo rskønne
den m a leriske Silhuet.
B rand og Krig fæ ldede de stolte
T aa rnkæm p e r. De følgende Sparsom -
m elighedstider ho ld t sig ved Jo rden ,
gjorde en Dyd a f Nødvendigheden
ved a t »antikisere« — K o rset p aa den
lav eT a a rn s tum p a f F rue K irke v a r jo
sym bo lsk a t opfatte som K orset p aa
G raven a f et T aarn , d e r ikke v a rm e re .
Fø rst en Opgangsperiode i vo re Dage
h a r igen begynd t a t k ræ v e T aa rn og
Spir — natu rlige U d try k fo r K appe
lyst og sto lt S træben .
T aa rnen e h a r jo ikke læ nge r noget
m iddelalderlig t Forsvars-Ø jemed . De
e r b lo t til Lyst. Til Glæde, til Fest. De
synger om Byens T ro p aa sig selv,
dens Iv e r og Fo re tagsom hed , de løfter
sig som Id ea le r op ove r den flade Ens
form ighed . Alt, h v ad d er ra g e r op,
hø jn e r Synet og h jæ lp e r til a t give By
billedet K a rak te r. Selv et S ilopakhus
k an føje et m a rk a n t T ræ k ind i Byens
Fysiognom i. Det e r ikke læ nge r K ir
kerne , d e r sæ tte r T aa rn e og Spir p a a
Byen, det e r P rofanbygn ingerne, som
stiger hø jt m od Sky.
Man véd fra F lorens og Rom, hvad
en D om k irkekuppe l a llerede p a a lang
A fstand e r væ rd . St. Peter ved Tibe
rens Bred øjnes m ilev idt til alle Sider
og e r den evige S tads fø rste grand iose
H ilsen til enhv e r F remm ed . Og Arno-
dalen behe rskes suv e ræ n t a fF lo ren s-
K a ted ra lens im posan te Kuppel. I For
ho ld til saad ånn e to G iganter spiller
M a rm o rk irken s Kuppel en beskeden ,
m en fo r K jøbenhavn um iskendelig
Rolle. Allerede ude fra Søvejen væ k
k e r den Forventning . Og til L ands <?.
k a s te r den p a a enkelte Punkter, /GTv
navnlig se t fra V iaduk ten ved Øst-
b an egaa rd en , en p rag tfu ld Skøn
hedsv irkn ing ove r Byens Silhuet,
d er h e r m a le risk og perspek tiv isk
fo rto n e r sig herlig t over T ræ e r og 2^8.-




