Forskønnelsen

hvad der hed Natur og P lanteliv var aldeles

udryddet, uden noget Forsøg paa Erstatning —,

der skabte Tanken om at live lidt op paa de

døde Flader ved i Sommertiden at udsmykke

H u sen es Altaner med Grønt og levend e B lom 

ster, saaled es som det forøvrigt havde været

anvendt adskillige Aar i større Byer i det syd 

lige H olland og i England.

En Artikel i »Politiken« førte til, at dette Blad

tog Sagen op og udskrev en Præm iekonkur

rence for B yens smukkeste Altaner. Forskøn

nelsesforen in gen arrangerede et Foredrags

møde om Sagen i Koncertpalæet, og den m ed

virkede ved U d givelsen af et lille Hæfte med

praktisk V ejledning om handlende A ltanbe

plantning. Dette fandt Sted i 1907, ved de senere

foretagne Præmieringer af blom stersmykkede

Altaner har F orskønn elsesforeningen vist Sa

gen sin Interesse ved hver Gang at udsætte en

Ærespræmie, ligesom Foreningens gennem

Aarene vekslende Formænd personligt har del

taget i B edømm elsen.

Dette er i korte Træk A ltanbeplantningens

officielle H istorie i det forløbne Tiaar. »Sagen«

hører ikke til de største, F orskønn elsesforenin

gen har beskæftiget sig med, og har aldrig b e

skæftiget Sindene stærkt paa de aarlige G ene

ralforsam linger, m en til Gengæ ld har der heller

aldrig lydt nogen Indvending derimod.

Og dog kan man fristes til at spørge, »hvad

er Smaat og hvad er Stort i denne Forbindelse« ?

Det er og bliver en Skønssag. En gamm el smuk

Husfagade kan staa upaaagtet i hundrede Aar,

Gadens Strøm passerer forbi ganske ligegyld ig,

indtil Ejeren en D ag faar i Sinde at give B yg

ningen moderne store Ruder. D en store Offent

ligh ed bliver maaske først da gjort b ek end t

med, at den er ved at m iste en Skat den aldrig

har vist den ejede.

Findes der i Gaden i første eller anden Sals

Højde en frodig blom stersmykket Altan, gaar

kun de færreste, naar de da ikke gaar med

Øjnene i Brostenene, den uændset forbi, den

vinker og lyser langt ned ad Gaden og virker

i Gadebilledet som en Kurv med Blomster i en

Stue. Før den daglige Passerende drejer om

Hjørnet, glæder han sig til at møde Synet, og

undlader Ejeren næste Aar at smykke sin A l

tan, vilde det ligefrem føles som et Savn.

I nogle Aar var saaled es A ltanen paa den

smukke Kanneworfske Ejendom paa Hjørnet

af Bredgade og Store Strandstræde smykket

med Blomster, den vinkede helt over til den

omstridte graa H est og pyntede paa h ele Tor

vet. Det føltes af M ange som et Savn, da i de

følgende Aar A ltanen m anglede Blomster. Til

G engæ ld pranger i Aar baade Hotel d’Angle-

terre og M agasin du Nord med brede Baand

af levende Blomster, særlig mod H otellets h v i

de Façade tager B lom sterne sig smukt ud.

Den taknem ligste Baggrund har Blomster og

grønne Ranker dog i de fattige og gam le B y

dele, en H jørneejendom iVognmagergade, hvor

Blomster og Ranker naar fra Stue til Kvist, eller

H u se i Borgergade og i Ryesgade m ed B lom 

sterudsmykning. I Byens Udkanter, i Særde

lesh ed i Kvarteret omkring Godsbanegaarden

og ude ved Nordre Frihavnsgade, er Interessen

størst for A ltanbeplantning, i den indre By fin 

des der kun faa smukke Altaner. Dette er forsaa-

vidt kedeligt, som det netop dér tiltrænges mest.

For hver den, der har Interesse for Sagen,

virker det nedslaaende Aar efter Aar at se A l

taner staa med det bare Jærngelænder netop

paa Steder, hvor de i blomsterprydet Stand v il

de være af udmærket Virkning i Gadebilledet,

og man fristes uvilkaarlig til at gaa op og ap

pellere til Ejerens Skønhedssands og Borger

sind. Saa m eget mere maa det derfor paaskøn-

nes, naar Husejerne, hvor ingen Altaner fin 

des, dog søger at live op paa Husfagaderne med

levende Planter. Hvor Forholdene tillader at

plante f. Eks. alm indelig vild Vin i Grunden

og lede Rankerne op paa hele Husfagaden, kan

dette virke m eget smukt, vi behøver blot at er

indre om H u sen e ved Kanalen i Nybrogade,

de pryder h ele Husrækken, men kun i de fær

reste Tilfæ lde lader denne P lantning sig ud

føre, og H usejeren eller Lejeren forsøger da

ofte at anbringe B lomsterkasser under V indu

erne. I enkelte T ilfæ lde kan denne U d sm yk

ning tage sig henrivende ud, man erindrer saa

ledes med vemodblandet Glæde et lille smukt

nu nedrevet H us i Rosenborggade, hvor denne

U d sm ykn ing harmonerede paa en sjæ lden

smuk Maade med Omgivelserne.

V anskeligheden ved den Art Arrangementer

ligger i at faa Kasserne anbragte paa en med

Vinduet og h ele H uset samhørig Maade.

Da Forskønnelsesforeningen for en D el Aar

tilbage ledede og bekostede Restaureringen af

den ene Fagaderække i N yhavn, gjordes der

Forsøg med Anbringelsen af Blomsterkasser

paa en D el af H usene. Forsøget faldt paa en

Maade uheldigt ud, Kasserne fordeltes af Ko

m iteen med Helhedsindtrykket for Øje. Følgen

var, at adskillige Husejere, som ikke nærede

nogen særlig Interesse for Planter, fik B lom 

sterkasser, hvilket snart kunde konstateres af

Planternes Udseende, og halvvisn e Planter

midt i Sommertiden virker ikke forskønnende

paa en Façade. En D el af Beboerne har ladet

Kasserne tilplante de følgende Aar, men Re

sultatet som H elhed blev ikke det paatænkte.