84 / 274
Om selve A ltanerne virker forskønnende eller
forgrimm ende paa en Bygning, kan der være
delte M eninger om, m en at de har praktisk
B etydning for Beboerne er uom tvisteligt, og
ligeled es at deres U d sm ykn ing m ed levende
B lom ster virker forskønnende og oplivende i
Gadebilledet. Der er dog adskillige H e n sy n at
tage ved B eplantningen for ikke at udsætte sig
for berettiget Kritik, og d isse H en sy n forbigaas
ikke sjæ ldent. Det gør et uskønt Indtryk, naar
der paa Overkanten af et spinkelt Gelænder an
bringes store Kasser med Jord og Planter; selv
om de er nok saa solidt fastgjorte, m angler de et
for Øjet naturligt Hvilepunkt. Hvor der er Jern
gelænder, bør Kasserne anbringes ved Foden af
dette i H øjde m ed Gulvet, og helst udenfor
Gelænderet. Ved a tied e rankende Vækster op
ad Gelænderet naar m an at faa frembragt et
forholdsvis bredt blomsterdækket Parti, og man
vil uden V an skelighed kunne tilse Planterne
dels igenn em Gelænderet, dels ovenover dette.
A fgrænses A ltanen af Murværk, bliver For
hold en e anderledes, m an nødes da som Regel
til at anbringe Kasserne oven paa Murkanten,
og denne A nbringelse er selvfølgelig langt n a
turligere end oven paa et spinkelt Gelænder.
Med H en sy n til Farvevirkningen bør der
ikke dømm es for strængt, H oved sagen er, at
der frem elskes Plantevækst og Blomster. At
der ikke væ lges teglrøde Blomster mod en tegl
rød Baggrund og hvide Blomster mod en hvid
Mur, er en Selvfølge, m en selv om adskillige
Farver er blandede, kan Indtrykket endda være
ret tiltalende.
Ved Opførelsen af Bygninger kunde der ofte
uden nogen som helst Udgift skabes langt b e
dre Forhold for P lanteudsm ykning, end T ilfæ l
det er, og dette gæ lder især A ltanerne. Af stor
B etydning for denne Sag vilde det være, om
de uund gaaelige Plantekasser kunde anbrin
ges paa en solid eller delvis skjult Maade, og
ligeled es om der sørgedes for Afløb fra Kasser
ne til Tagrenden, altsamm en Sm aatingnaar det
plan læ gges i Tide, senere Forandringer kan
vold e ret store Bryderier.
M eningen med nærværende Artikel var ikke
at komm e ind paa Enkeltheder vedrørende
A ltanudsm ykning, og Sagen behøver næppe
nogen Anbefaling. Til Slut vil jeg i al B eske
denhed tillade m ig at udtale m in Tak til For
skønn elsesforen ingen s Ledelse, naar den som
med sit Arbejde for den n ye Strandvej og ved
Istandsæ ttelsen af Christianshavns Vold vare
tager N aturfredningensopgaven i selve H o v ed
staden. A ltanernes B lom sterudsm ykning n y
der godt af den samm e Forstaaelse, og naar
forhaabentlig ad Aare den kjøbenhavnske S ø
række faar Karakteren af virkelige Søer og ikke
af døde Bassiner, vil yderligere et Skridt være
gjort i Retning af H ovedstadens Forskønnelse.
»HESTEN«
I
de senere Num re af »Forskønnelsen« er
Spørgsmaalet om »Hesten«s Patina blevet
drøftet med m egen Sagkundskab fra forskellig
Side, og der udtales Forbavselse over den paafaldende Forskel, der er m ellem Patinaen paa
»Hesten« og paa Børsspiret.
Der er ingen Grund til at falde i Forbavselse over den T ing, for »Hesten« har ikke
anden Patina end den, lidt Støv og Graa-
spurveefterladenskaber kan give i Løbet af
Aaret, m ellem hver Gang den komm unale
Maler lader Majestæten stryge m ed Grafitfarve eller lader ham nøje sig m ed en Gang
Sæbevand. For saa prosaisk gaar det virkelig
til med vort æ ldste M onum ent paa offentlig
Plads. Naar jeg derfor en Gang i Fjor fremsatte
den Tanke, at man i Stedet for disse jæ vnlige
Overstrygninger med Oliefarve skulde give
Rytterstatuen den Forgyldning, som den oprind elig har haft, var det slet ikke saa urim e
lig en Tanke, som m ange mente.
A lle gam le Bygninger, der i T idens Løb er
blevet smurt over med Kalk eller Oliefarve i
Strid med deres oprindelige M ening og U d seende, bliver dog ved L ejlighed renset derfor,
og man søger saa vidt m u lig at give dem det
oprindelige U d seend e tilbage, hvis de da ikke
i T idens Løb har modtaget værdifulde T ilføjelser eller er undergaaet Ændringer, der giver
dem forøget Interesse.
N oget lign end e maa dog gæ lde et gamm elt
M onum ent!
Man har en Gang i gam le Dage, den Gang
Kongerne blev betragtet halvt som Guder, opstillet denne Rytterstatue m idt paa B yens fornem ste Plads Man har frem stillet Kongen i
antikt K lædebon med Stav i H aand og paa en
væ lig Ganger, og man har forgyldt det h ele
for at give M onum entet al den pom pøse Kraft,
T iden kunde læ g ge i et M onument. Saadan
v a r den Tid, og naar vor gam le By er saa lyk
kelig at eje et M onum ent fra de Dage, hvorfor
i al Verden skal vi saa forfuske det og smøre
det over med Grafitfarve, saa det ligner en pudset Kakkelovn, naar den Tid, det skal m inde
os om, vild e se sin Konge i Guld?
For 10 Aar siden var »Hesten« gemt inde
bag høje Busketter, saa man næppe anede dens
Eksistens, og der taltes jæ vn lig om at fjerne
den helt fra Torvet. Saa kom den frem i Lyset,
og vi glædede os over dens karakterfulde Skikkelse. Nu staar kun tilbage at rette de Skavanker, den i T idens Løb har sam let sig, og bringe
78