86 / 274
vendes m eget mere i Byen, end de bliver, vil
jeg derfor foretrække den lyse, kugleform ede
Robinia. Ikke den Kugleakasie (Robinia Pseud-
acasia inerm is) der findes i m ange m indre H a ver, m en den større og mere kraftigvoksende
Varietet (R. P. B esson iana), som alle Kjøben-
havnere kender fra Strandvejen paa Stræknin
gen V ib en sh u s—Tuborg.
D isse ly se og ven lige Træer, hvis Kroner
hold es i en smuk Ægform ved Beskæring, er
netop egnede for Pladsen. Ved den ly se Farve
og Kronernes regelm æ ssige Form skiller de
sig paa h eld ig Maade fra de gam le Elme.
Gaar en ud, kan den hurtig erstattes, og de er
ikke bredere, end at man overalt kan se Tor
vets H u se im ellem Kronerne, idet de dog sam tidig i tilstrækkelig Grad markerer den elipse-
formede Promenadeplads, der yderligere er
fremhævet ved Mønsterbrolægning.
Det er en smuk Opgave for Foreningen til
H ovedstadens F orskønn else at formaa M agistraten til ogsaa at fjerne de Elme, der ikke er
døde, og erstatte begge Rækker m ed Robinia
B essoniana.
g. ERSTAD-JØRGENSEN.
J eg s y n e s nu, a t en G ræ splæ n e
m ed n og le B lo m ste r h a vd e v æ re t
k ø n n e re .
Hr. Redaktør!
O venstaaende Linier var Skom agerens Kritik
af B laagaardsplads, og den samm e Kritik passer ligesaa godt paa K ongens Nytorv.
Med al Respekt for vort udmærkede Brolægningsvæ sen , saa er Græs langt kønnere end
Sten, m en Magistratens 4. A fdeling har nu en
særlig Forkærlighed for at plante Sten i Stedet
for Græs, endskønt Sten er langt dyrere. For
K ongens Nytorvs Vedkomm ende har Stenene
vistnok fordyret Anlæget m ed over 100,000 Kr.
B rolæ gningsvæ sen et vil naturligvis spørge,
hvorledes m an skal komm e over Plænen.
Ad Gangstier naturligvis og en Gangsti
rundt omkring Plænen.
V ilde den ærede Redaktion ikke bringe et
B illede af Stockholm splads. Der har Brolægn in gsvæ sen et for en Gang Skyld været beske
den, og saadan burde K ongens Nytorv have
set ud.
Om Vinteren, naar der er falden en Smule
Sne, kan man se over hundrede Børn boltre
sig med deres Kælker paa denne lille smukke
Plæne, der oven i Købet er forsynet med en
Bakke til at rutsche nedad.
Ærbødigst
(Forsinket af Mangel paa Plads).
y
Da Spørgsmaalet om at lade C h r i s t i a n V ’
Rytterstatue forgylde i sin Tid fremkom , tillod
vi os paa dette Sted (Forskønnelsen 1916, Side
83) at tage Afstand fra Tanken, og de A rgumenter, som Hr. Havearkitekt
E
r s t a d
- J
ø r g e n
-
s e n
i det foranstaaende Indlæg har fremført i
h erom handlede H en seend e, vil ikke kunne
rokke os i vor Opfattelse. D en Tid, da Rytterstatuen fremtraadte i gyld en Pragt, ligger saa
fjern, at man næppe nu vild e kunn e forsone
sig m ed Synet af en gyld en H est, dertil er vor
Tid for nøgtern. Det er heller næppe helt korrekt at samm en lign e en N yfo rgyld n in g af H e
sten med dette, at et gamm elt H u s afklædes
for det Overtræk af gamm elt Puds og gamm el
M aling, hvorunder H u sets røde Mursten i
Aaringer har været skjult. Thi her er jo
kun Tale om at fjerne det Lag M aling m. v.,
der skjuler det e g e n t l i g e M a t e r ia le : de
røde Sten, m edens der for H estens Vedkom
m ende vild e b live Tale om et helt nyt Overtræk, in casu F orgyldning af det eg en tlige M ateriale: Bly. D e Erfaringer, man i H en seend e
til forgyldte Statuer herhjemm e har høstet, er
im idlertid ikke opmuntrende. Vi behøver blot
at h en vise til G uldhestene paa N y Carlsberg
G lyptoteket for der at have et Bevis ved H a a n den for, at en F orgyldning ikke altid er e n sbetydende med en Skønhedsaabenbaring.
D en nyskabte »Krinds« har vi tidligere haft
L ejlighed til at om tale, og vore M edlemmer
vil vide, at den ikke har vor T ilslutning, idet
vi har holdt for, at der ingen tvingende Grund
forelaa til at om skabe et af de faa virkelig m o num entale Torve, vi har herhjemm e, til et
Parkanlæg en m iniature. Im idlertid maa vi vel
afvente, hvad der kommer ud af Eksperim en
tet. H eld igvis drejer det sig jo her kun om en
Beplantning, der kan fjernes, hvis det viser
sig, at den virker skæmm ende for Torvet. Og
naar det — som Hr. E.-J. oplyser — er en E lm e
art, der slet ikke egner sig til Beskæring, som
man har plantet, vil T iden sikkert give os Ret
i vor Opfattelse.
I sit Indlæ g foreslaar Hr. E.-J. at plante en
Acasiaart, som han mener sæ rlig anser for
egnet og næ vner i denne Forbindelse den ellipseform ede »Promenadeplads«. Her røres ved
den Streng, der ganske utvivlsom t har tonet i
den Mands H jerne, der opfandt »Krindsen« i
dens n y e Skikkelse, og som har givet G enklang
i K omm unalbestyrelsen, der gennem førte T anken: den nem lig, at Krindsen skulde være en
P r o m e n a d e . Som saadan tror vi aldrig n o
gen sind e den vil komm e til at virke. Paa Vejen
forbi H esten fra Østergade enten venstre om
til Bredgade eller højre om til Charlotten-
borg og om vendt vil m an passere Krindsen to
Gange, og dette er sikkert den eneste Maade,
paa hvilken man i trafikal H en seen d e faar
m ed Krindsen at gøre. Om det skulde blive
Skik at gaa Karusel i Krindsen er et Spørgs-
maal, som det bliver Frem tidens Sag at afgøre
— m en paa Forhaand sagt: vi tror det ikke.
T il den anden ærede Indsender skal vi tillade os at bemærke, at vi ikke kan erklære
os en ige m ed ham i han s Betragtning af, at
en Græsplæne af det Omfang, som den n u væ rende Krinds antyder, havde været kønnere.
Efter vor M ening er det indre Anlæg alene og
med de farverige, m ed Aarstiderne skiftende
B lom sterarrangementer omkring den gam le
Statue d e t a l l e r k ø n n e s t e , og denne Opfattelse tror vi at have understreget saa udførligt,
at vi mener at kunne se bort fra yderligere
D okum entation heraf.
80
UDG IVET AF FOREN INGEN TIL HOVEDSTADENS FORSKØNNELSE
RED IGERET A F OTTO A SM U SSEN
TRYKT HOS N IE L S E N & LYDICHE (AXEL SIMMELKIÆR)