230 / 312
228
handling fordærve dem, hvis de ikke vil svare til Ska
den, For sig selv maa de ikke handle eller uden deres
Husbonds Vidende og Vilje tage noget i Kommission
for andre. Sker det alligevel, skal vedkommende be
tale i Bøde det tredobbelte af Varernes Værdi. At
være Lodtager i sin Husbonds Handel skal ikke være
forbudt. Ingen maa gøre en anden Husbonds Svende
eller Drenge »afspændige« eller tage dem i Tjeneste,
før de møder med Pas og Afsked fra ham.
Forsér
nogen sig herimod, skal Husbonden bøde 10 Rigsdaler
til Lavets Kasse, Svenden 4 Rigsdaler for hver Maaned,
han ikke har udtjent, og desuden miste sin Løn.
1743 androg Lavet Kongen om at maatte blive et
»sluttet Lav«, saaledes at der kun blev 48 Urtekræm
mere og 12 Isenkræmmere i København. »Det er bedre,
at 60 Familier kunne leve, end at 100 skulle søge
Brødet i Armod og Fattigdom.«
Kongen bestemte
under 1 1 . Sept. 1744 dog kun, at ingen Kræmmer
herefterdags maatte holde mere end én Dreng, dog at
de, som allerede havde to, maatte beholde dem, til en
af dem afgik. Ingen maatte optages i Lavet, før han
i 7 Aar havde tjent ærlig og tro som Svend for Kost
og Løn og kunde paavise at eje 1000 Rdl., — dette sidste
skulde dog ikke gælde for den, der giftede sig med en Urte-
og Isenkræmmers eller Sukkerbagers Enke. Alligevel blev
der ofte givet Privilegier og Bevillinger til tidligere Op
tagelse i Lavet. Ogsaa Kræmmersønner skulde frem
tidig tjene 7 Aar som Svende.
Ingen Lavsbroder
1 maatte lade nogen Svend føre Handel under sit Navn.
I 1758 gør Generalprokurøren H. Stampe Lavs-
x) Medd. om Urte- og Isenkr.- samt Sukkerbagerlavet 1693—1807.
S. 40 f.