225 / 312
2 2 3
den tyske By Trier og havde faaet Borgerskab i Kø
benhavn 23. Juni 1766. En ældre Broder havde 13
Aar i Forvejen faaet Bevilling til at nedsætte sig samme
steds »og dér efter de jødiske Ceremonier leve, som udi
al Stilhed og uden Forargelse bør ske; desligeste maa
han bruge den Handel og Næring, som andre der
boende Jøder er tilladt, dog at han derimod svarer til
al borgerlig og Byens Tynge, saa vidt hannem propor-
tionaliter kan tilkomme, saa og paa behørige Steder
rigtigen erlægger Vores Told, Konsumption og anden
Rettighed af hvis (hvad) han i saa Maade handler
med«.
24. Dcb. 1764 giver han Naalemager Hans
Heinrich Wulf Skøde paa en Gaard paa Hjørnet af
Vimmelskaftet og Badstuestræde og kaldes ved denne
Lejlighed Sæbe- og Lysefabrikør.
Den yngre Broder
havde 26. April 1766 faaet Tilladelse til »foruden ost
og vestindiske samt kinesiske Varer at sælge og for
handle alle Slags Sukkere, Sirupper, Pudder, Stivelse,
Lakmos, Olleblaar, Indigo, Gryn, Mel, Eddike og Sæbe
samt de her i Landet fabrikerede Tobakspiber, Sy-,
Knappe- og Haarnaale udi store og smaa Partier«.
A f hans fem Sønner fødtes den næstældste, Meyer
Seligmann Trier, i 1770. Han blev gift med den 10
Aar yngre Esther Lazarus. Ifølge et, dog noget usik
kert, Familiesagn blev hun kaldt hjem fra Skolen for
at faa den Meddelelse, at hun var bleven forlovet, og
et Ørefigen i Tilgift, da hun gjorde for mange Spørgs-
maal 0111 sin tilkommende Mand. Hun blev en skrap
° g dygtig Kone i Huset og Moder til 1 1 levende
Børn i Aarene mellem 1800 og 18 18 . Ældst iblandt
dem var den senere bekendte Overlæge ved Frede
riks Hospital Seligmann Meyer Trier.
Det var ikke
uden Bekymring, at den strængt jødisk rettroende